»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Berlingske Tidende,  11/2/2006

Civita - Med udsigt til døden

Den lille italienske landsby Civita, ensomt beliggende på en bakketop 100 km. nord for Rom, har en fascinerende og sælsom historie bag sig. Civitas nuværende blot 10 indbyggere holder stand mod en lunefuld natur, der til alle tider har udgjort en konstant trussel mod landsbyens eksistens.

Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen


Hyppige jordskælv, lerholdig jord og sammenstyrtende broer er alle ingredienser, der hører med til Civitas utrolige historie. Den lille landsby er ensomt beliggende på hvad der mest af alt kan beskrives som en bakketop, 443 meter over havets overflade. Den lerholdige jord omkring Civita har i hele byens historie medført kraftig erosion. År efter år, centimeter efter centimeter, er det geologiske livsgrundlag langsomt men sikkert smuldret væk under fødderne på Civitas indbyggere. Huse, kirker og andre bygninger er i årernes løb styrtet i afgrunden. Resultatet er, at det, der i dag er tilbage af Civita, nærmest fremstår som en vindblæst spøgelsesby og et mirakuløst drømmesyn, hvis eneste livline til det omkringliggende samfund udgøres af en 300 meter lang cementarmeret gangbro.

Perfekt forsvarsposition
Arkæologiske fund gjort i området bevidner, at Civitas lange og brogede lidelseshistorie begyndte for omtrent 2.500 år siden, da etruskerne grundlagde byen. Liggende dér højt oppe på en bakketop havde Civita en perfekt forsvarsposition. I etruskernes iver efter at finde et sted, der let kunne forsvares mod fjendtlige kræfter, havde de imidlertid kun kikket opad. Havde de derimod vendt blikket mod undergrunden nede i dalen, ville de have kunnet konstatere, at jordbundsforholdene var mere end blot almindelige skrøbelige.
Den bakketop, som byen ligger på, består af et usikkert fundament af sand og ler. Herovenpå ligger et ca. 60 meter tykt lag af tufsten, der ifølge forskerne blev dannet for mellem 125.000 og 700.000 år siden som følge af en række vulkanudbrud i området.
Der foregår fortsat erosion af Civitas sand- og lerholdige undergrund, dels pga. underjordiske vandstrømme, dels som følge af regnvand, der kommer i kontakt med leret. Når leret under tufklippen langsomt skylles væk, hænger klippeblokke frit “svævende” i luften som “et påhæng” til den resterende del af klippen for til sidst at brække af og styrte ned i dalen. Civitas udsatte bygninger følger ofte med.

Undergangen starter
Etruskerne fandt snart ud af, hvilket prekært geologisk fundament deres by hvilede på. De opfandt derfor forskellige drænsystemer, der skulle opsamle regnvand, så det ikke kom i kontakt med leret. Under opløsningen af Romerriget blev disse drænsystemer imidlertid misligholdt. Samtidig fandt der en landbrugsmæssig rovdrift sted ned i dalen, der nærmest blev ryddet for træer, hvis rødder havde haft en stabiliserende virkning på Civitas lerholdige undergrund.
Således siges Civitas langsomme undergang at starte. Allerede i den første kommunale statut fra 1373 gøres forsøg på at dæmme op for erosionen: “Ingen har ret til at udgrave grotter i klippen under Civita. I givet fald vil lovovertræderen blive straffet med en bøde på 100 penge”.
I 1450 begyndte Civitas Clarisse-munkekloster at styrte i afgrunden, og fra 1466 og tre år frem forsvandt en gruppe huse. I 1524-25 gik det ud over en lille kirke, der var blevet opført til ære for helgenen San Bonaventura, og i 1533 var turen så kommet til den natursti, der førte op til Civitas største byport. Den begyndte langsomt at smuldre bort. Af historiske dokumenter fremgår det, at de ødelæggende jordskred, der konstant reducerede Civitas størrelse, har fundet sted i hvert fald siden 1450 og op til vor tid.

Naturens ubarmhjertige gang
Fra omkring midten af det sekstende århundrede kan man med stadig større hyppighed læse i de kommunale akter, hvorledes jordskred, nedstyrtninger, tunge regnskyl og tilsynekomsten af klippespalter under Civita år efter år fortsætter med at æde af den udsatte landsby. Og endnu en gang prøver Civitas myndigheder at tage sine forholdsregler gennem en række strenge vedtægter: Det bliver absolut forbudt at beskære enhver form for beplantning omkring Civitas bakketop samt at lade køer og får græsse nede i dalen. Samtidig iværksættes en massiv træplantning langs de to åer Chiaro og Torbido. De mange grotter, som etruskerne havde lavet i tufklippen og brugt som gravkamre og stalde, blev stoppet til og forstærket. Endelige bliver det strengt forbudt at hente ler nede i dalen til keramisk brug.
Men lige meget hjalp det. Naturen fortsatte med at gå sin ubarmhjertige gang, og situationen blev ikke bedre af, at Civita op gennem tiden blev rystet i sin grundvold af adskillige jordskælv. To af de værste af slagsen fandt angiveligt sted i 1695 og 1794. Efter jordskælvet i 1695 besluttede Civitas biskop og kommunale myndigheder at flytte til det mere sikre Bagnoregio, der i mange år blot havde været en af Civitas bydele.
I 1922 måtte Civitas kommunale myndigheder konstatere, at der ikke var noget at stille op over for naturens hærgen. Med dekret fra kongen blev det således besluttet at evakuere Civitas indbyggere til Bagnoregio. Mange af Civitas indbyggere nægtede imidlertid at forlade deres by. Den gradvise fraflytning fra Civita kom kun i stand, fordi indbyggerne indså, at det var deres eneste redning.

Sammenstyrtede broer
De broer, der i tidens løb har udgjort Civitas kontakt til det omkringliggende samfund, udgør en næsten perfekt metafor for den lille landsbys sælsomme lidelseshistorie.
I gammel tid havde Civita hele fem byporte. Den bredeste af de fem indfaldsveje forbandt Civita med bydelen Bagnoregio. Med tiden måtte de fire af indfaldsvejene lade livet, igen pga. af erosion. De smuldrede langsomt bort.
Den tilbageblevne brede vej, der nu udgjorde Civitas navlestreng til omverdenen, holdt stand indtil 1901, hvor den i forbindelse med et større jordskred gik i ét med dalens sand, ler og vand. Civita var isoleret. Kun via svært fremkommelige stier gennem dalen var det nu muligt at få adgang til den ensomt beliggende by på bakketoppen.
Først i 1920 blev der muret en bro op, der genskabte den faste forbindelse mellem Civita og det omkringliggende samfund. Dens levetid blev imidlertid kort, idet tyskerne under anden verdenskrig - i 1944 - bombede broen. I de næste 20 år var det en gangbro af træ, der sørgede for forbindelsen til Civita.
Man skulle helt frem til 1964, inden Civita fik en massiv gangbro i cement. Og endnu en gang viste naturen omkring Civita sig fra sin mest lundefulde side: Kort før indvielsen af denne bro, der omsider skulle sikre Civita sikker forankring til fastlandet, ødelagde et jordskred en del af broen.
Broens fæstningspunkt med fastlandet måtte flyttes længere indad, og først i 1965 blev det muligt at indvie den nye 300 meter lange cementarmerede gangbro, der holder stand den dag i dag.

Fellinis fascination

Civita har til alle tider udøvet en stærk fascination på især digtere og forfattere. I 1951 forsøgte den italienske forfatter Bonaventura Tecchi, der blev født i området, at gøre den brede offentlighed opmærksomhed på Civitas evige drama. Effektfuldt kaldte han Civita for ”il paese che muore” (byen, der dør). Det lykkedes ikke for Tecchi at sætte en stopper for naturens gang. Hans dramatiske benævnelse af Civita blev imidlertid så kendt i italienske folkemunde, at der i dag i området ses vejskilte, der viser vej til “byen, der dør”.
Også Italiens store filmskaber, Federico Fellini, var fascineret af Civita. Faktisk så meget at han i 1954 besluttede sig for at henlægge en af sine mest berømte film, La Strada (Gaden), til Civita.
I dag fremstår Civita som en nærmest surrealistisk og verdensfjern spøgelsesby, øde og vindblæst. Når man har krydset den 300 meter lange gangbro, og er gået gennem Civitas middelalderlige byport, Porta Santa Maria, rammes man af en følelse af at være kommet til en anden verden. Her er ingen larm, ingen biler, ingen brølende tv-apparater, blot en vindblæst stilhed og en næsten lydløs udsigt til den vidtstrakte dal, “Valle dei Calanchi”, der nedenfor ens øjne udfolder al sin sælsomme skønhed i form af et nærmest måneagtigt landskab.
Lukker man øjnene og koncentrerer sig, kan man med lidt god vilje fornemmer aktiviteten i gaderne, dengang Civita var en vigtig by i området med angiveligt 1.500 indbyggere, og den nærliggende Bagnoregio blot var en del af Civita.

10 indbyggere
I dag er rollerne byttet om. Bagnoregio er nu en lille aktiv industriby med ca. 4.000 indbyggere, mens Civita er blevet reduceret til blot 10 indbyggere. Om sommeren, når udlejningssæsonen er på sit højeste, ryger indbyggertallet dog op omkring 200 indbyggere.
En af Civitas få indbyggere er Ivana Medori der sammen med sin mand driver en lille souvenirbutik på Civitas centrale gade Via Santa Maria. Om det daglige liv i Civita fortæller hun: ”Her i Civita er vi indbyggere som én stor familie. Alle kender hinanden. Om vinteren er her ret stille. Jeg bruger en del tid på god litteratur foran kaminen. Om sommeren er her mere liv pga. turister og tilflytterne. Civitas store ulempe er, at vi er tvunget til at købe ind i nabobyen. Bilen med dagligvarer parkerer vi nedenfor broen, hvorefter det hele skal slæbes den lange vej op til Civita. Det kan være trættende”. 
Går man rundt i Civita tavse gader, vil man kunne se flere nyistandsatte bygninger og indgangspartier. Foran de beboede ejendomme står ofte et væld af urtepotter med blomster i flor, næsten som om det spirende botaniske liv var tiltænkt en rolle som modvægt til en døende by.
Ud fra et arkitektonisk synspunkt er Civitas få tilbageværende perler samlet omkring byens centrale Piazza San Donato. Det er uklart hvornår piazzaens lille San Donato-kirke helt præcist er opført, men angiveligt omkring det 7.-8. århundrede. En restaurering af kirkens alter kan med rimelig sikkerhed dateres tilbage til år 1159.
Ved siden af kirken står det 28 meter høje klokketårn, der menes opført omkring år 1000. I lang tid var tårnet endnu højere, og havde således en vigtig strategisk, forsvarsmæssig position. Gentagne jordskælv har dog i tidens løb beskadiget tårnet så meget, at dets højde er blevet markant reduceret.
Endelig kan man også se det elegante Palazzo Alemanni-Mazzocchi på piazzaen, opført mod slutningen af det 15. århundrede af en adelig familie af samme navn. I mange år var det her, Civitas kommunale myndigheder hørte hjemme. I dag må bygningen tage til takke med at huse en kiosk/souvenirbutik.

Projekt Civita
Civitas uundgåelige skæbne synes skrevet med flammeskrift i undergrundens våde, lerholdige jord. Alligevel har Bagnoregio kommune netop skudt intet mindre end 90 mio. kr. i Projekt Civita, der kommer til at løbe over de næste ti år. Projektet sigter først og fremmest mod at forstærke Civitas undergrund gennem højteknologisk ingeniørarbejde.
De italienske myndigheder har for længst erklæret Civita for bevaringsværdig under henvisning til stedets naturskønhed og helt unikke historie. De lokal myndigheder har gjort hvad de kan, for at få Civita indlemmet på Unescos prestigefulde liste over steder med betegnelsen ”verdens kulturarv”. Indtil videre uden resultat.
Kun fremtiden vil vise, om det skal lykkes at sætte en stopper for tidens tand, der ifølge geologerne gnaver løs af Civitas undergrund med en hastighed på 6,5 cm. om året, eller om forfatteren Bonaventura Tecchis ord fra publikationen ”Antica terra” med tiden vil bevise deres sandhedsværdi:
Den antikke landsby er dømt: Den har kun få år tilbage, herefter er døden sikker; omgivet, som den er, af luft på alle sider, fremstår den mere som et mirakel og en legende end som noget virkeligt”.

Civita – praktiske oplysninger

Geografi:
Civita ligger ca. 100 nord for Rom og 20 km. syd for Orvieto. Hvis man kører fra Rom, kan et besøg nemt gøres på én dag.

Endags udflugter fra Rom - booking for store og små grupper:

A.G.Tur
Booking:
Tlf. +39-349-29 34 058
Fax. +39-06-233.242.622
Mail: info@tusciaguide.it
Hjemmeside: www.tusciaguide.it

Arguiletum Tour Operator
Via Madonna dei Monti 49
00184 Roma
Booking:
Tlf. +39-06-47 82 57 06
Fax +39-06-47 88 24 85
Mail: arguiletum@arguiletum.com
Hjemmeside: www.argiletumtour.com

Bed & Breakfast i Civita


Tlf. +39-0761-76 00 16
Mail: fsala@pelagus.it
Hjemmeside: www.civitadibagnoregio.it

Spisesteder:

Civita har et par restauranter, der er åbne i sommerhalvåret, bl.a. Antico Forno på den centrale Piazza San Donato.

Lige neden for broen, der fører over til Civita, ligger den hyggelige restaurant ”Hostaria del Ponte”. Fra restaurantens terrasse har man en charmerende udsigt til Civita.
Hostaria del Ponte
Mercatello di Bagnoregio
Tlf. +39-0761-79 35 65
Mail: info@hostariadelponte.it
Hjemmeside: www.hostariadelponte.it

Butikker mv.

Civita har 3-4 souvenirbutikker og et par kiosker.

Andre internetsider:
www.comunebagnoregio.it










 
« Previous Page » top