»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Berlingske Tidende,  22/7/2006

Guide til Italiens smukkeste solnedgange

En af naturens smukkeste ”opfindelser” kan man opleve i overgangen fra dag til aften, hvor solens afsked ofte viser sig som en fascinerende farveleg, der kan være en næsten sanselig oplevelse for naturelskere.

Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen


Hvis valget af sommerferiedestination dette år er faldet på Italien, er der al mulig grund til at nyde solnedgangene. Statistikkerne taler i hvert fald deres tydelige sprog. I forhold til sidste års ca. 1.850 solskinstimer i Danmark – hvilket var væsentligt over det danske gennemsnit – havde Rom alene i juni, juli og august ca. 920 solskinstimer. På årsbasis når Roms solskinstimer op på over 2.500.
   Når dagen ”tipper over” og bliver til aften, er der samtidig en ekstra ”æstetisk gevinst” at hente. I takt med at solen starter sin langsomme glidetur ned ad horisonten, vil dens stråler skulle filtrere gennem atmosfæren i en stadig lavere vinkel. Som en konsekvens heraf skal solstrålerne tilbagelægge en stadig større strækning for at kunne blive observeret af det menneskelige øje. Luftens molekyler vil sprede de kortere violette og blå lysbølger og dermed gøre dem usynlige for øjet, hvorefter kun de lange lysbølger – dvs. de gule, orange og røde – vil trænge igennem atmosfæren. Resultatet af naturens anstrengelser munder som bekendt ofte ud i storslåede solnedgange, hvis farvepalet ikke kan undgå at pirre øjet. 
   Som inspiration til naturæstetikere, skydeglade fotografer og soldyrkere i alle afskygninger og som en hyldest til den nært forestående sommer bringer Rejseliv her fem solnedgange fra Italien.

1. Cinque Terre - Solnedgang fra Via dell’Amore mellem Riomaggiore og Manarola

Alene navnet Via dell’Amore, Kærlighedsstien, siger formentlig det hele, og de lokale er da heller ikke i tvivl: Her er tale om intet mindre end Italiens mest romantiske spadseretur. Den løber mellem kystbyerne Riomaggiore og Manarola i regionen Ligurien, og herfra har man en storslået udsigt til det Liguriske Hav, der bruser løs nedenfor ens fødder. Stien er knap en kilometer lang, og til fods kan den tilbagelægges på ca. en halv time. Historien bag stiens navn fortæller, at journalisten Paolo Monelli under en spadseretur i området opdagede, at nogen havde skrevet Kærlighedsstien på døren til et gammelt forladt sprængstofdepot. Monellis teori var, at en ung mand, der ofte bragte sin udkårne til dette sted, havde fundet på dette tilnavn. Monelli skrev efterfølgende en artikel om den romantiske spadseretur, og navnet Kærlighedsstien er nu omtrent kendt verden over. Midtvejs på turen kan man få sig en forfriskning på Kærlighedsbaren – kunne den næsten hedde andet? – og stedets romantiske atmosfære er i det hele taget så markant, at solnedgangen selv på overskyede dage er ganske betagende.

2. Firenze – Solnedgang fra pladsen foran San Miniato-kirken
Firenze er ikke kun en af Italiens smukkeste byer. Den er også en af de varmeste omgivet, som den er, af bjerge på alle sider. Om sommeren kravler temperaturen nemt over de 30 grader allerede fra de tidlige formiddagstimer. Så ligger byens mange berømte piazzaer, bygninger og monumenter – fx den smukke domkirke Santa Maria dei Fiori, Piazza Signoria, Uffizi-museet og Ponte Vecchio-broen – næsten konstant indhyllet i et sandt varmeflimmer, der vibrerer over gader og stræder. Firenze er kunstens og æstetikkens by i en sådan grad, at selv når tørsten skal slukkes, kan det gøres med stil og elegance på en af byens berømte såkaldte historiske cafeer, Gilli, Giubbe Rosse, Paszkowski eller Rivoire. Først hen mod aftenstide begynder varmen at slippe sit omklamrende og hede favntag, og det forekommer nu, at solen begynder at vandre langs Arno-floden. Ønsker man et foto af solnedgangen fra en af Italiens mest berømte udsigter, bør man straks sætte retning mod Piazzale Michelangelo. Her er der fri udsigt til Arno, Ponte Vecchio-broen, Palazzo Vecchio og Santa Croce-kirkens spir samt, ikke mindst, domkirkens imponerende kuppel, der tilsammen udgør Firenzes måske mest yndede postkortmotiv. Ønsker man at forlade de ”nedtrampede stier”, kan det anbefales at gå op til den lille San Miniato-kirke, hvor udsigten over Toscanas smukke hovedstad, om muligt, er endnu bedre.
 
3. Anguillara Sabazia  – Solnedgang ved Lago di Bracciano-søen
Det er formentlig en lokal joke, når Lago di Braccioano-søen, 30 km. nord for Rom, kaldes for ”Roms sø”. Alligevel er der ganske givet noget om snakken, da mange romere i weekenderne valfarter til den naturskønne sø for at spadsere i fredsfyldte omgivelser og for at lade sig kærtegne af den milde vestenvind, der ofte blæser på de kanter. Historiebøgerne fortæller, at søen, der dækker et areal på 57 km2 og har en omkreds på 32 km, oprindeligt var et vulkankrater. Søens sportsaktiviteter er selv sagt koncentreret i perioden fra marts til oktober, hvor der foregår hyppige sejlsportskonkurrencer, og hvor man i weekenderne kan tage kurser i sejlads på forskellige niveauer. Søens tre omkringliggende mindre byer Anquillara Sabazia, Bracciano og Trevignano udgør alle på hver deres måde et vidnesbyrd om tidligere tiders etruskersamfund. Vil man ved dagens afslutning forkæle sig selv, kan man evt. søge mod et af de trattoria’er – fx på strækningen mellem Anguillara Sabazia og Trevignano – der ligger helt ned til søen. Her vil det være muligt at nyde naturens egen storslåede forret, idet solnedgangene ved Lago di Bracciano ofte har noget spektakulært og næsten dramatisk over sig.

4. Rom – Solnedgang fra Piazza Garibaldi
Den italienske hovedstad udsætter sine besøgende for et sandt sansebombardement. Støjen fra millioner af køretøjer, den konstante hede i sommermånederne og udsynet til storslåede attraktioner næsten uanset i hvilken retning blikket drejes, er alle sansepåvirkninger, der virker udmarvende på selv de mest hårdføre kosmopolitter og storbyflanører. Tusindvis af fontæner og vandposter med drikkevand spredt ud over byen sørger imidlertid for, at forfriskningen er lige ved hånden. Den stærke sol, der dagen igennem giver mange af Roms bygninger et næsten hvidt skær, begynder først at aftage i styrke hen på den sene eftermiddag. Det er på dette tidspunkt – når solen står lavt over byen – at Roms fascinerende skala af brunlige, gullige, rødlige samt okker- og orangefarvede bygninger og hustage for alvor kommer til deres ret. At opleve hvorledes solens dalende stråler blødt falder over fx Piazza Navonas omkransende bygninger i tusmørkeperioden er en helt særegen oplevelse. Inden mørket for alvor sætter ind, bør man naturligvis have solnedgangen med. Den nydes bedst fra Piazza Garibaldi på Gianicolo-højen, hvor man kan slå to fluer med et smæk. På den ene side af piazzaen har man den måske allersmukkeste udsigt ud over Den Evige Stad, og på den anden side en intens solnedgang, der trækker sine røde, orange og gyldne farver hen over himlen.

5. Pantelleria – Solnedgang fra vejen mellem Scauri og San Marco
Den sicilianske vulkanø Pantelleria er noget nær det mest eksotiske Italien kan byde på, placeret som den er 120 km syd for Sicilien og blot 70 km fra Tunesiens kyst. Den arabiske kolonisering af Pantelleria fra år 835 til 1123 har sat sit tydelige og fascinerende aftryk. Øens stednavne er stort set alle af arabisk oprindelse, det lokale køkken har en tydelig arabisk inspiration og overalt i det bakkede landskab ses de såkaldte ”dammusi” – små rektangulære huse med de karakteristiske moskéagtige kupler – der udgør Pantellerias arkitektoniske varemærke. Skønt sidste vulkanudbrud på Pantelleria fandt sted for over hundrede år siden, mærker man tydeligt, at det fortsat rumler i øens bug. I kanten af Pantellerias indsø, Lago di Venere (Venussøen), varmer svovlholdige dampe vandet op til ca. 60 grader. Det betyder, at man stort set kan bade i søen året rundt. I Benikulà-lokaliteten har man derimod mulighed for at prøve ”naturens sauna”: en mandshøj sprække i en klippe giver plads til at man kan mave sig ind i klippen og lade sig varme af konstante varmedampe. Pantellerias beskedne størrelse på 83 km2 betyder, at den byder på et utal af betagende udsigter ud over Middelhavets blå vandspejl. Hvis man fx er heldig at befinder sig på en snoet bjergvej mellem byen Scauri og lokaliteten San Marco omkring kl. 19.30, bør man stoppe op og lade sig fortrylle, når den store ildkugle langsomt begynder at kravle ned ad horisonten. Himlen farves i røde, gule og orange nuancer, i takt med at Middelhavets azurblå synes at blive endnu mere intens. Det er solnedgang til stående klapsalver. De fire solnedgange her til venstre er fra top mod bund: Firenze, Lago di Bracciano, Rom og Pantelleria.










 
« Previous Page » top