»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Berlingske Tidende,  15/9/2007

Skæg og hår, tak! – fem klassiske barbersaloner i Rom

Er man en nostalgiker på jagt efter svundne tider, så er et besøg ved en af Roms gamle barbersaloner et absolut must.

Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen

Moderniteten er over os med al dens tossede teknologi, fremmedgørende forkortelser og digitale dingenoter: Wireless, iPod, Bluetouth, Digital Assistent, WiFi, MP3, iPhone, Second Life osv.
Intet under, at det almindelige menneske af og til kan have en følelse af, at nutidens moderne teknologi udvikles hurtigere, end vi kan følge med til. Derfor kan det måske være en trøst, at der trods alt fortsat findes steder, hvor teknologien ikke har gjort sit indtog, og hvor den formentlig heller ikke kommer til det.
Et af de steder, hvor den moderne teknologi er ”en by i Rusland”, er Roms gamle barbersaloner, hvilket denne hårrejse er et levende vidnesbyrd på. Selvom kalenderbladene dag efter dag, år efter år, er blevet revet af, synes tiden alligevel af have stået stille.
Disse hårtempler forekommer at være fra en anden tidsepoke, og de berømte italienske ord ”Barba e capelli, grazie!” (Skæg og hår, tak!) har gennem tiden runget så mange gange, at de nu nærmest klæber sig til tapetet som en del af indretningen.
Et besøg ved en af Roms gamle barbersaloner er således først og fremmest en rejse tilbage i tiden, hvor man får mulighed for at opleve en svunden atmosfære, der efterhånden vil forsvinde helt.
Rejseliv har været på en rejse i den romersk tidsmaskine og bringer her fem stemningsbeskrivelser til glæde for eventuelle nostalgiske – og langhårede – fremtidige Romfarere:

Barbiere San Lorenzo
Via dei Volsci 108, San Lorenzo-kvarteret
Pris for klipning: 8 euro

Ikke så få af de lokale beboere fra det folkelige og spraglede San Lorenzo-kvarter, der ligger klemt inde mellem hovedbanegården og La Sapienza-universitetet, hævder, at Gaetano Bordinis barbersalon udgør en stor del af San Lorenzos virkelige sjæl. En påstand de formentlig har ret i, og som bestyrkes af skiltet ved salonens indgang. 1923 står der, og årstallet indikerer, hvornår salonens klienter for første gang har ladet skæg og hårlokker falde. Bordini fortæller, at han som 8-årig, efter skoletid, startede med at assistere sin far. Da faderen siden gik på pension, fortsatte Bordini naturligvis barberbiksen. San Lorenzos ældste barbersalon er dog mere end blot det. Den er også en slags lokalhistorisk museum, idet hele salonen formeligt er tapetseret med gamle sort-hvid fotos. ”Det er alle beboere fra San Lorenzo”, forklarer Bordini og tilføjer med en vis stolthed: ”Der findes San Lorenzo-familier, hvor tre generationer har haft deres faste gang her i salonen gennem de sidste 80 år”. Tager man et kik rundt på væggene, hvor formentlig tusindvis af øjne dagligt er vidne til hårlokker, der bliver afkortet, får man en følelse af, at tiden har stået stille. Et nutidigt foto er der imidlertid også blevet plads til. Det viser Roms borgmester Walter Veltroni overrække Bordini et æresbevis i anledningen af salonens 80-års-jubilæum i 2003.

Barbiere Silvano Rossi
Via dei Pianellari 32, nær Pantheon
Pris for klipning: 18 euro

Silvano Rossis barbersalon kan formentlig prale af, at have Roms mest idylliske og pittoreske beliggenhed på en lille sidegade til den mere kendte Via Scrofa. Den er placeret i en 1400-årstals bygning, der mest af alt ligner et lille tårn. Her er en oplagt photo opportunity til en efterfølgende postkortproduktion. Inde i salonen fortæller barber Rossi med et skævt smil, at ”hans tårn” har været hjemsted for barbersalonen siden starten af det sidste århundrede, og at han selv kom til i 1957. Han startede som 10-årig med at gå til hånde i den salon, han nu ejer. Rossis salon emmer af en antik atmosfære grundet lokalets mørke farver, de mange spejle samt loftslampen, der mest af alt ligner noget fra en sørøverfilm. Han både klipper hår og rager skæg af, og om sidstnævnte aktivitet siger han: ”Der skal år til, før man har det rigtige håndelag for at kunne udføre en ægte gammeldags barbering med kniv og kost”. Samtidig beklager han sig over, at de unge nu om dage ikke interesserer sig for frisørfaget. Måske er det derfor, at han, på journalistens dumme spørgsmål om, hvor lang tid han har lyst til at fortsætte i faget, slår en latter op og med et skævt smil siger: ”Der er ingen til at tage over efter mig, så jeg fortsætter til jeg bliver 200”. Det lille hvide skilt ved salonens indgang viser, at Rossis salon er at betragte som en af Roms historiske butikker.

Barbiere Figaro
Viale dell’Astronomia 94 A, nær Roms La Sapienza-universitet
Pris for klipning: 18 euro

Udenfor Barbiere Figaro ses den karakteristiske blå, hvide og røde cylinder, der kører rundt, som tegn på at her ”bor” en barber. Og det har der faktisk gjort siden 1954, fortæller Dario Cimarelli. Skønt han har nået den betragtelige alder af 79 år, klipper han fortsat, hvilket han har gjort siden han startede som 12-årig. Den dag Rejseliv er på besøg, sidder der en trofast klient i stolen, der fortæller, at han nu i 30 år har taget den lange tur fra Eur-bydelen i den anden ende af Rom for at blive klippet af Dario. Cimarelli beretter, at han altid godt har kunnet lide frisørfaget især grundet kontakten med folk. ”Man bliver som en salgs psykolog, for man skal være i stand til at tale med både universitetsprofessoren og med den lille mand på gaden”, siger han. Det aflange lokale er holdt i mørke og tunge farver, nøjagtigt så mørke og så tunge som en barbersalon med mere end 50 år på bagen skal have. Det lille baglokale, der bl.a. prydes af de klassiske beholdere med barbarsprit i arrige farver og modelfly, benyttes ikke længere. Alligevel insisterer Cimarelli på, at jeg skal tage et kik ud i lokalet. Grunden er et indrammet æresbevis fra Roms kommune som Cimarelli fik overrakt i 1989 efter 35 års tjeneste i faget.

Barbiere Maurizio Rocchi
Via Tirso 67, nær Borghese-parken
Pris for klipning: 13 euro

I en alder af 11 år startede den venlige barber Maurizio Rocchi sin karriere inden for frisørfaget. Det var som fejedreng ved en lokal barber, der nu ikke længere eksisterer. Rocchi har imidlertid opbevaret nogle gamle opslag, som han stolt viser frem. De skulle angiveligt være fra 1954, og her kan man bl.a. læse, at en klipning dengang kostede 3,50 lire og en barbering 1,50 lire. Ville man derimod ”abonnere” på en barbering, fx seks gange om ugen, ja så skulle man slippe 31,20 lire. Salonen i Via Tirso har eksisteret i de sidste 60 år, hvoraf Rocchi har stået ved roret i de sidste 30. ”Både facadepartiet og de mørke vægfliser er originale”, siger han stolt. Han er tydeligvis begejstret for at kunne bidrage til en artikel om Roms gamle barbersalonen, for som han siger: ”Mange af disse gamle saloner er desværre ved at forsvinde, da de unge nu om dage ikke længere interesserer sig for frisørfaget”. Han tilføjer dog hurtigt, at hans egen 25-årige søn for nylig at besluttet sig for at gå i faderens fodspor, og det sågar uden at have været udsat for faderligt pres. Trods den engelske påskrift på døren ”Barber Shop” afslører salonens atmosfæren helt klart – og heldigvis for det – at salonen har en del årtier på bagen.

Barbiere Vincenzo Scarcella
Piazza della Suburra 8-9, Monti-kvarteret
Pris for klipning: 11 euro

”Hvis du er fra Danmark, så se lige her en gang”, siger Vincenzo Scarcella med et finurligt smil, hvorefter han trækker to breve med danske afsenderadresser op ad en skuffe. Inden i kuverterne ligger der fotos fra to forskellige danske familier, der som tak for en romersk klipning efterfølgende har sendt Scarcella fotos af klippeseancen. ”Jeg har klippet folk fra hele verden”, siger Scarcella og begynder på en lang opremsning af lande. Scarcella startede som 9-årig med at stå i lære hos en onkel, der var barber. I starten blev han sat til at vaske klienternes hår, men blot to år senere fik han lov til at svinge kam og saks for første gang. Hans salon i Roms hyggelige Monti-kvarter, blot en godt stenkast fra Colosseum, har 30-års-jubilæum i star-ten af 2008. Der er gamle fotos og malerier på væggene, møblementet er holdt i bambus, og ved hårvask er der ingen fine fornemmelser: man får besked på at bøje hovedet fremover og nærmest stikke det ned i den foranstående håndvask. Der er sandt leben hos Scarcella. Udenfor salonen går lokale romere og turister forbi salonen og kikker nysgerrigt ind. Ofte stikker de lokale hovedet ind og giver Scarcella en gang underforstået gas, som han prompte svarer tilbage på. Efter endt klipning og betaling af den beskedne sum af ca. 80 kr. siger Scarcella med et bredt smil: ”Husk nu at lade mig få en eksemplar af artiklen, så jeg kan holde min samling af danske objekter ajourført”.










 
« Previous Page » top