»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Politiken,  8/9/2007

Når bøger vælter lygtepæle

En lygtepæl i Rom har fået egen hjemmeside og bliver nu omtalt på Wikipedia. Æren kan tilskrives den italienske ungdomsforfatter Federico Moccia.

Af Jesper Storgaard Jensen, Rom

I Rom er en lygtepæl på byens ældste bro, den over 2000 år gamle Ponte Milvio, blevet hovedperson i en kærlighedsroman skrevet af forfatteren Federico Moccia.
Skal historien fortælles med omhu og grundighed, er det nødvendigt at gå tilbage til 1992. Her forsøger Federico Moccia, årgang 1963, at realisere sine forfatterdrømme med ungdomsromanen ’Tre meter over himlen’. Forlagene giver dog afslag på stribe, og det ender med, at Moccia må lade den 320-sider lange roman trykke på et lille romersk forlag for egne penge.
Noget begynder herefter at røre på sig. Det beskedne oplag begynder at cirkulere blandt de romerske gymnasieelever, der iværksætter en fotokopiering af romanen i stor stil. Således udbredes kendskabet til bogen langsomt blandt de romerske teenagere, og hele 12 år senere, i 2004, får forlaget Feltrinelli øje på romanens kommercielle potentiale.
Feltrinelli lancerer nu Moccia i den helt store stil, godt støttet af en filmatisering af romanen, og i landet hvor kærlighedens kodeord – cuore, dolore og amore (hjerte, smerte og kærlighed) – rimer fortræffeligt på hinanden, går der ikke lang tid før et romantiklystens publikum i aldersklassen fra 15 til 25 år gør bogen til et kæmpehit med skyhøje salgstal.
Moccia smeder, mens jernet er varmt, og to år senere kommer fortsættelsen. Den bærer den utvetydige titel ’Jeg har lyst til dig’ og bliver lige som sin forgænger et stort hit. Den over 400 sider lange roman fortæller den besværlige kærlighedshistorie mellem parret med kælenavnene Gin og Step. I en af romanens nøglescener hænger de to unge hovedpersoner en hængelås på en lygtepæl på Ponte Milvio, hvorefter de lover hinanden evig kærlighed ved at kaste nøglen i Tiberens grågrønne vandmasser.

Unge med hængelås
Beviset på bogens succes og dens evne til at tale til de unge i deres eget sprog understreges bl.a. ved, at siden dens udgivelse er italienske kærestepar valfartet mod Ponte Milvio, alle udstyret med et styk hængelås.
Fænomenet har været flittigt diskuteret af sociologer. Imens er både antallet af hængelåse på broens nu så berømte tredje lygtepæl og den medfølgende medieomtale steget markant. Udenlandske turister er sågar begyndt at spørge efter postkort med ’kærlighedshængelåsene’, og i foråret fik medieomtalen af fænomenet ny næring, da Rom en morgen vågnede og til sin rædsel opdagede, at samtlige hængelåse var væk.
Stor var opstandelsen, og mange var gætterierne. Hvor var de forsvundet hen? Hvem havde udført denne djævelske gerning, der af visse iagttagere blev beskrevet som intet mindre en et attentat mod de unges romantiske sindelag?
Svaret fik offentligheden få dage senere, da de romerske politimyndigheder havde fundet frem til de formastelige: to indvandrere, der i nattens mulm og mørke havde stjålet samtlige hængelåse med det mål for øje at tjene lidt håndøre på at sælge dem som gammelt jern.
Retfærdigheden skete straks fyldest, og hængelåsene blev atter placeret på lygtepælen på Ponte Milvio. Den øgede opmærksomhed i pressen havde imidlertid givet genlyd i hele Italien. De unge romere fortsatte med at hænge deres hængelåse på lygtepælen, og de fik nu også selskab af unge fra andre dele af Italien, der havde hørt om hovedstadens kærlighedsbro.

Metaltræthed
Efterhånden som pladsen på Moccias lygtepæl blev mere og mere trang, blev de unge nødt til at tage den overforstående lygtepæl i brug. Samtidig begyndte de unge at klatre op på kærlighedslygtepælen for at hænge deres hængelåse ned fra dens lampe.
I takt med at den overbehængte lampe begyndte at vise forståelige tegn på ’metaltræthed’ grundet de ekstra kilo af tilkommet jern, udbrød en forbitret politisk diskussion i Roms 20. valgkreds, som Ponte Milvio hører ind under. Centrumvenstrekoalitionen fremførte nu, at den ønskede samtlige hængelåse fjernet. En talsmand for koalitionen foreslog, at man lod hængelåsene fjerne én gang om måneden. De skulle så smeltes om og bruges til fremstilling af ny messing. Pengene skulle gå til Røde Kors’ italienske afdeling.
Højrefløjen satte sig imod, muligvis grundet et alment kendskab til Moccias politiske sympatier, som han selv har erklæret ligger til højre for den politiske midte. Højrefløjen mente, at dette forslag var en hån mod de unges følelser. Imens blev også Roms borgmester, Walter Veltroni, blandet ind i hængelåsenes skæbne. I pressen kunne man bl.a. læse, at der var direkte kontakt mellem borgermesterkontoret og Federico Moccia i forsøget på at finde en løsning, der kunne stille både Røde Kors-humanister og højrefløjsromantikere tilfredse.
Og naturligvis skete det, der før eller siden måtte ske. Tyngdeloven skete fyldest, og i april knækkede den stakkels lygtepæls lampe af og faldt ned i Tiberens vandmasser.
Hængelåsene blev efterfølgende fjernet fra Ponte Milvios andre lygtepæle, hvilket naturligvis ikke forhindrede unge forelskede romere i at blive ved med at udøve denne romantiske gestus. Diskussionen om Ponte Milvio og dens hængelåse fortsatte, og i juli måned besluttede Roms kommune sig for at opsætte jernstænger i behørig afstand med jernkæder imellem, der skulle være tilstrækkeligt robuste til at bære et fremtidigt utal af hængelåse. Der hænger de forelskede låse så og dingler sammen med de få, der er blevet ladt tilbage på broens lamper. De har hen over sommeren fået selskab af nordafrikanske gadesælgere, der har slået deres små boder op. Eneste salgsobjekt: hængelåse i alle størrelser.
Og hvad med Moccia selv? Ja, han har formentlig glemt trængslerne fra 1992. Med en utrolig popularitet blandt unge italienske læsere og som ophavsmand til foreløbigt tre romaner, der i en række lande har solgt omkring tre millioner eksemplarer, er det forståeligt, hvis han har grinet – og fortsat gør det – hele vejen til banken. Især hvis hans udtalelse til dagbladet Libero skal stå til troende: »Dagen før ’Jeg har lyst til dig’ skulle udkomme i Italien, hængte jeg den første hængelås på Ponte Milvio, så eventuelle nysgerrige læsere, der måtte begive sig til lygtepælen, ikke skulle blive skuffede«.
Lygtepælen i Moccias roman har nu, formentlig som den første af sin slags i verden, fået egen hjemmeside – www.lucchettipontemilvio.com – hvor man bl.a. kan foretage et virtuelt besøg på Ponte Milvio. Som en ekstra sidegevinst kan samme lygtepæl nu også vigte sig med at blive nævnt i Wikipedias italienske udgave.
’Jeg har lyst til dig’ er indtil videre blevet solgt til 11 lande, dog ikke til Danmark.

boger@pol.dk




 
« Previous Page » top