»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Politiken,  9/5/2009

Ud med forlagene, ind med forfatterne

Italiens mest prestigefulde litterære pris, lo Strega, er blevet centrum i en ilter kulturel polemik, der handler om de største forlags indbyrdes aftaler om, hvem der skal vinde prisen.

Af Jesper Storgaard Jensen, Rom – Fotos: Roberto Ceccacci

Udveksling af vennetjenester, interessekonflikter, kammerateri og aftalt spil. Således lyder det respekterede italienske ugemagasin L’espresso’s lidet smigerende analyse af, hvad der foregår bag uddelingen af Italiens vigtigste litterære pris, den såkaldte Strega-pris. Prisen, der uddeles hvert år d. 2. juli i Rom, har eksisteret siden 1947, og blandt tidligere vindere finder man nogle af italiensk litteraturs største navne, fx. Alberto Moravia, Elsa Morante, Primo Levi, Umberto Eco og Claudio Magris.

Skønt vinderen blot honoreres med symbolske 5.000 euro, er prisen alligevel særdeles eftertragtet. Af forfatterne på grund af den medfølgende prestige, og af forlagene på grund af et sikkert boom i det efterfølgende salg. Og at salget vitterligt eksploderer efter tildeling af en Strega-pris, så man bl.a. sidste år, hvor vinderen Paolo Giordanos bog ”La solitudine dei numeri primi” (Primtallenes ensomhed – på dansk til efteråret 2010) før pristildelingen havde solgt 200.000 eksemplarer. Efter at have modtaget Strega-prisen er bogens salgstal femdoblet.

Den endelige vinder kåres af i alt 400 personer fra Italiens kulturelle miljø. Det drejer sig om forfattere, journalister, litteraturkritikere, intellektuelle og folk med tilknytning til forlagsverdenen. Og det er her L’espresso’s – og mange intellektuelles – kritik kommer ind, for størstedelen af de 400 jurymedlemmer er angiveligt så meget pot og pande med de store forlag, at jurymedlemmerne angiveligt ”sælger” deres stemme mod at opnå tjenester fra forlagene, fx. en positiv anmeldelse, en udgivelse af egen bog eller en bog skrevet af personlige venner.

IFØLGE L’ESPRESSO skulle Strega-organisationens tidligere så magtfulde koordinator, Anna Maria Rimoaldi, indtil sin død i 2006 have udført et imponerende lobbyarbejde for især de to største forlagsgrupper, Mondadori (Berlusconi-ejet) og RCS, således at de to forlag gennem en årrække på skift har delt sejren mellem sig. Med andre ord blev den endelige vinder ikke fundet på baggrund af litterære kvaliteter, men via indbyrdes aftaler, som forlagene indgik.

Selv efter Rimoaldis død er dette system tilsyneladende fortsat, og det blev for nylig forfatter og journalist Mario Fortunato for meget. I sin litteraturrubrik – også i L’espresso – lancerede han i marts i år en provokation: i år vinder Daniele Del Giudice Strega’en med bogen ”Orizzonte mobile” (Bevægelig horisont). Hvad provokationen nøjagtigt bestod i, har Fortunato forklaret til Politiken: ”Jeg havde overhørt en samtale mellem beslutningstagere inden for forlagsbranchen, hvor det blev slået fast, at dette års vinder ville blive Del Giudices bog ”Orizzonte mobile”. Mildest talt paradoksalt, for på det tidspunkt var romanen end ikke udkommet. Den ville først udkomme en måned senere, og ingen af jurymedlemmerne kunne altså have læst den”.

Fortunatos provokationen lykkedes til fulde, for i de efterfølgende uger har Strega-prisen – og især den måde vinderen findes på – været oppe til heftig debat, og mange har ikke uden grund udpeget de store forlag som skurkene. I den debat har selv samme Del Giudice deltaget, da han i et indlæg i dagbladet la Repubblica simpelthen erklærede, at han trak sig fra deltagelse i Strega’en. Også dagbladet Corriere della Seras kendte litteraturkritiker, Antonio D’Orrico, har givet sit besyv med, og i adskillige uger har han afsluttet sin ugentlige rubrik i ugebladet Magazine med ordene: ”Red Strega-prisen. Giv prisen til en rigtig forfatter, ikke til et forlag”.

Til Politiken siger D’Orrico: ”Strega’en udgør desværre en perfekt metafor for det, man ofte ser i Italien. Når man skal finde en vigtig person – i dette tilfælde en vinder af en litteraturpris – til en bestemt rolle, er der lige pludselig en række grupper, der træder ind på scenen og for at gøre deres indflydelse gældende for at tilgodese egne interesser. Dermed fremmer man et onde, der er temmelig udbredt i det italienske samfund, nemlig at der præmieres men ikke efter fortjeneste”.

De fem udvalgte bøger, der stemmes om på finaleaftenen, bliver offentliggjort d. 13. maj, og med Del Giudices beslutning om ikke at deltage, synes spillet nu helt åbent. Spørgsmålet er herefter, om de store forlag efter den megen negative opmærksomhed, som Strega-prisen har fået i år, vil holde en mere lav profil for at lade den angiveligt bedste forfatter præmiere. ”Det tror jeg desværre ikke. For i en forlagsoptik er negativ opmærksomhed stort set lig med positiv opmærksomhed, efter parolen ’det gør ikke noget I taler dårligt om mig, bare I taler om mig’”, siger D’Orrico.






 
« Previous Page » top