»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Politiken,  5/6/2010

Drømmen om et pavefrit Italien

En stribe kritiske bøger om den katolske kirke har oversvømmet det italienske bogmarked.

Af Jesper Storgaard Jensen, Rom


I de seneste måneder har det stort set vaeret umuligt at åbne en avis i Italien uden at kunne læse om nye afsløringer af pædofile katolske præster. De mange pædofilisageri Irland, Norge, Tyskland, Belgien, Østrig, Italien, Malta og USA har forståeligt nok placeret den katolske kirke i en medieorkan af bibelske dimensioner.

Samtidig er kirkens prestige faldet til det, som visse iagttagere har kaldt »et historisk minimum«. Men selv inden afsløringerne af pædofiliskandalerne var popularitet ikke ligefrem ordet for en stor del af italienernes syn på den katolske kirke.

I hvert fald ikke hvis man skal tage Italiens bogmarked som et fingerpeg, for gennem de sidste tre-fire år er de italienske boghandler blevet ramt af en syndflod af bøger, der forholder sig kritisk til den katolske kirke.

Mens de mange forfattere har forskellige baggrunde - jurister, historikere, økonomer, journalister, biologer, filosoffer, psykologer m. fl. - har de dog én ting til fælles. De giver alle udtryk for, at den katolske kirke blander sig for meget i italienernes liv og langtfra lever op til egen prædiken om en moralsk livsførelse.


Kirkens tiggeri
I 2008 indledte Italiens næststørste dagblad, la Repubblica, en række af kritiske artikler om de økonomiske relationer mellem den katolske kirke og den italienske stat, og om den katolske kirkes forgrenede økonomiske interesser generelt.

Mange af de oplysninger, der kom frem i artikelrækken, var så chokerende, at Vatikanet henvendte sig til la Repubblica for at få artiklerne stoppet. Det nægtede avisen, og senere blev artiklerne udvidet i journalisten Curzio Malteses hårrejsende bog, ' Tiggeriet - hvor meget den katolske kirke koster italienerne'.


Aggressiv indblanding
Om baggrunden for essaysamlingen siger Curzio Maltese til Politiken: »I Italiens 150-årige historie er der ikke blevet skrevet én eneste bog om de økonomiske forhold mellem den italienske stat og den katolske kirke. Det viste sig, at de italienske skatteydere faktisk betaler mere til den katolske kirke end til deres folkevalgte politikere, som ellers er kendt for at være særdeles dyre i drift«.

På spørgsmålet om årsagen til de mange ' anti-Vatikan-bøger' svarer forfatteren kort og godt:

»Aldrig tidligere har den katolske kirke blandet sig så meget i den italienske stats og de italienske borgeres forhold og på en så aggressiv måde, som den gør i dag. Samtidig var den tidligere pave Johannes Paul II's karisma og medietalent med til at lægge låg på mange problemer. Den nuværende pave Benedikt har langtfra den samme karisma og medietække, og det har fået mange af kirkens interne problemer til at slå ud i lys lue«.


Liderlighed
En anden forfatter, historiker og Vatikan-ekspert Claudio Rendina, lægger heller ikke fingrene imellem, når han fortæller om kirkens 2.000 år lange historie, hvilket også fremgår af bøgernes titler:

'Kirkens hellige kaste - 2000 år med intriger, forbrydelser, liderlighed og sjakren blandt paver, biskopper, præster og kardinaler' og ' Vatikanets synder - hovmod, begærlighed, liderlighed, pædofili: den katolske kirkes skandaler og hemmeligheder'.

Og det er sandt for dyden et imponerende synderegister, Rendina ruller op, og som måske burde være pligtlæsning i det Italien , der er vant til at se kirkens folk tone frem i medierne med alvorsminer for med løftede pegefingre at tale om nødvendigheden af katolske dyder.


Bag Peterskirkens mure
Hvordan kan kirken blive ved med at løfte pegefingre, når dens egen adfærd tilsyneladende er så umoralsk? »Ja, det forstår man ikke. Tænk bare på pave Benedikts Encyklika ' Caritas in veritate' ( Kærlighed i sandhed) fra 2009, der bl. a. kritiserer spekulativ finanspolitik. En kritik, der klinger hult, når man ved, at kirkens egen historie er fuld af skattesnyd via Cayman Islands, handel med gravpladser, ågervirksomhed, salg af aflad mv.«, siger forfatteren.

På spørgsmålet om, hvorfor der netop i disse år er udkommet så mange bøger, der taler den katolske kirke lodret imod, siger Claudio Rendina: »Det skyldes blandt andet det italienske samfunds stigende sekularisering. Mange nægter at følge den katolske kirkes gamle dogmer. Samtidig er italienerne begyndt at læse mere og er blevet mere kritiske, selv om der naturligvis stadig findes mange, der klapper ved pavens messe på Peterspladsen om søndagen uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig foregår bag Peterskirkens mure«.

'Rendinas bøger udstiller ikke mindst den katolske kirkes selvhøjtidelighed og påståede ufejlbarlighed i sine bøger. For eksempel når han med tyk ironi henviser til det berømte dokument ' Dictatus Papae' ( Pavens Bestemmelser), udfærdiget af Pave Gregor VII i 1075, hvori det bl. a. hedder: »Den Romerske Kirke har aldrig fejlet og vil ej heller fejle i fremtiden«.








 
« Previous Page » top