»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Børsen Rejser,  4/2000

Klippebyen

Den syditalienske by Matera er en af verdens ældste.z Dens gamle bydel, Sassi er bygget af kæmpemæssige klippeblokke eller simpelthen hugget direkte ind i klippen. Resultatet er en by med en sælsom og surrealistisk skønhed.

Af Jesper Storgaard Jensen.
Foto: Isabella Balena



Piazza Vittorio Veneto er en smuk og idyllisk plads med flere kirker, smukke bygninger og en ægte sydlandsk stemning. Det er imidlertid ikke til at se det - hvis man ikke lige ved det - at den også gemmer på en af mest overraskende og fascinerende udsigter, Europa kan byde på.
Strejf over pladsen, der om sommeren konstant ligger indhyllet i en doven, tilbagelænet atmosfære, forbi San Domenico-kirken fra det 13. århundrede, videre forbi det gamle Palazzo dell’Annunziata over mod den lille kirke, Mater Domini, og endelige gennem en af de tre buer ved siden af.
Så ser De det.
Gemt på en skrånende klippe, på kanten af en stor kløft, åbenbarer der sig nu en stor og utrolig stenmasse af gamle og ofte forladte huse. De er enten bygget af tuf-klippeblokke eller simpelthen hugget direkte ind i den gigantiske tufklippe, som den gamle bydel hviler på. Set her ovenfra forekommer Materas gamle bydel at være et kaotisk og uordnet virvar af små huse i forskellige former og størrelser i grå, brune og hvide nuancer, der alle er blevet opført uden nogen som helst hensyntagen til en byplan.
Øjet pirres af denne udsigts sælsomme skønhed, af denne forunderlige have af sten, der med dens virvar, uorden og forladthed giver én en følelse af noget surrealistisk. Bydelens navn er enkelt og sigende: Sassi. Italiensk for sten.

En af verdens ældste byer
Matera er muligvis en af verdens ældste byer. De præcise oplysninger om stenbyens oprindelse fortaber sig i forhistoriens tætte tåger. Man har fundet potteskår fra den tidlige stenalder. Og i 1965 fandt man i nærheden af byen en imponerende 2,4 meter lang forstenet stødtand, der tidligere har tilhørt en såkaldte Elephas antiquus, en fortidselefant, som levede 200.000 år før Kristus.
Stenaldermanden jagede denne elefant ved at lokke den i huller eller fælder for derefter at slå den ihjel med våben af sten.
Det ældste dokument, der omtaler “i Sassi” som “et beboet område med huse af sten”, er fra 1204. Blandt italienske historikere er der dog enighed om, at “i Sassi” har været beboet langt tidligere.
Allerede i det 7. århundrede slog græske og latinske munkesamfund sig ned i “la Gravina”, den kilometerlange kløft, der ligger nedenfor “i Sassi”. Her løber en bred bæk, der var kilde til liv, og de naturskabte grotter i den kæmpemæssige tufklippe kunne bruges som boliger.
Mmunkene fandt hurtigt ud af, at tuffen var et så føjeligt materiale, at man enten kunne bygger grotter og huler direkte ind i klippen, eller udhugge tuf-klippeblokke, der kunne bruges til opførelse af boliger.
Disse boliger opførtes på en højereliggende terrasse på den gigantiske tufklippe, og det er dem, der nu udgør “i Sassi”.
Denne naturskabte terrasse lå på kanten af kløften og udgjorde således en perfekt forsvarsbastion. Trods den ideelle forsvarsmæssige beliggenhed har “i Sassi” og Matera alligevel været skueplads for mange drabelige slag. Således har byen i skiftende perioder været domineret af bl.a. grækere, longobardere, normannere, saracenere, spaniere og franskmænd.
I dag er stenbyen af UNESCO udpeget som en del af verdens vigtigste kulturelle arvegods, men for blot få år siden var den ikke noget, den italienske regering havde lyst til at reklamere for.

Sygdomsbefængt og en national skændsel
I begyndelsen af 1940’erne fremgik det af en undersøgelse foretaget af den lokale embedslæge, at “i Sassi” havde næsten 20.000 indbyggere fordelt på kun ca. 3.000 boliger. At kalde disse for boliger er måske overdrevet, for i over halvdelen af tilfældene var det tale om regulære grotter, der var hugget ind i tufklippen.
I disse grotter levede hele familier som en slags “moderne” huleboere, stuvet sammen med høns, geder og andre husdyr under kummerlige hygiejniske forhold. Mange af børnene var skelet-tynde og sygdomme som malaria og tuberkulose florerede.
I en årrække var “i Sassi” således det ultimative symbol på et tilbagestående og underudviklet Syditalien, og da Italiens daværende premierminister De Gasperi i 1950 besøgte byen, definerede han, uden mange floromvundne vendinger, “i Sassi” som “en national skændsel”.
To år efter De Gasperis besøg vedtoges en lov, der skulle rømme “i Sassi”, og dets beboere blev således flyttet til nyopførte boligområder i det moderne Matera. Mange af de evakuerede materanere havde dog en så stor længsel efter deres gamle stenede kvarter, at de ofte, i nattens mulm og mørke, listede tilbage til deres forladte bolig i “i Sassi”.
I mange tilfælde var de lokale myndigheder derfor tvunget til enten at tilmure de forladte huses indgang eller opsætte jerngitre.
Helt op til 1966 boede der faktisk hele 3.000 materanere i “i Sassi”. I de efterfølgende år fraflyttede de gradvist området på grund af mangel på strøm og vand samt dårlige hygiejniske forhold.
Siden har mange af de forladte huse i Materas gamle bydel blot stået ensomt tilbage. Tomme, tavse og tilgroede har i de flere årtier blot ligget hen som et fascinerende vidnesbyrd om et syditaliensk bondesamfund, der eksisterede for blot 35 år siden.

En fodrejse tilbage i tiden
Der er nedgang til “i Sassi” fra flere forskellige piazza’er i Materas overskuelige centrum. Fra Piazza Vittorio Veneto, Piazza Sedile eller Piazzetta Pascoli vil man kunne starte sin opdagelsesrejse til fods, enten alene eller i selskab med en lokal guide.
I “i Sassis” to kvarterer - Sasso Caveoso og Sasso Barisano - findes stenbelagte veje og et utal af små stisystemer, der fører den besøgende ind mellem tomme huse, gennem smalle gyder, op og ned ad små trapper lavet af klippeblokke samt ind i de små “chiese rupestri”, klippekirker, der er hugget ind i tufklipperne.
At bevæge sig rundt i denne spøgelsesagtige og næsten fuldstændigt forladte by af sten og tuf er ganske enkelt en oplevelse, der giver én en følelse af at bevæge sig tilbage i tiden.
Om sommeren blændes man af den stærke sol, der reflekteres af “i Sassis” mange hvide og grå farver, og om vinteren giver de kolde vinde, der piber gennem de smalle gyder, de tomme huse et endnu stærkere udtryk af forladthed.
Går man ad hovedgaden Via Buozzi, vil man snart komme til den gul-hvide kirke San Pietro Caveoso, der opførtes i det 17. århundrede, udelukkende ved brugen af tuf-klippeblokke. Kirken ligger på randen af den langstrakte kløft “la Gravina”, der åbenbarer sig ca. 300 meter nedenfor. Fra piazza’en foran kirken har man en formidabel udsigt ud over det stenede, barske og nærmest måneagtige landskab.
Fra piazzaen har man nu mulighed for at fortsætte ad den stenbelagte vej Via Madonna delle Virtù, der løber langs med kløften, og som blev anlagt i 1935 for at forbinde “i Sassis” to kvarterer. Langs denne vej vil man på venstre hånd kunne vælge sig den mest indbydende gyde for at gå på opdagelse i Sasso Barisano-kvarteret.
Kvarterets største attraktion er uden tvivl “la Cattedrale”, domkirken, der med sit karakteristiske 52 meter høje musegrå tårn ses næsten overalt fra “i Sassi”.
Kan man ikke lige finde vej dertil, kan man altid spørge en af de lokale, der med en perfekt uforståelig materansk dialekt og masser af fagter vil være mere end villig til at vise én i den rigtige retning.
I den gråbrune domkirke, der blev færdiggjort i 1270, og som bl.a. er kendt for sin indvendige detaljerigdom, kan man beundre hele 12 altre. Det er vel ikke nødvendigt at nævne, at der fra piazzaen foran domkirken er en aldeles smuk panaramaudsigt.

Væk fra civilisationen
Hvis man lokkes af den omkransende naturs skønhed, har man med førnævnte Piazza San Pietro Caveoso som udgangspunkt mulighed for at få sin nysgerrighed stillet.
Går man højre om kirken gennem en stor portal, vil man nu komme ind på en stenbelagt sti “Vico Solitario”, der løber langs med kløften. I dette område vil man kunne gå ind i selve tufklippen, når man besøger klippekirkerne Santa Maria de Idris, Santa Lucia alle Malve og Sant’Antonio, der alle er kendte for deres smukke og velbevarede freskomalerier.
Fortsætter man ad stien, vil den på et tidspunkt slå et brat u-sving mod højre, og gennem en snæver passage vil man komme op til førnævnte klippekirke Santa Lucia alle Malve. Hvis man derimod - i stedet for at følge stien - ønsker at følge sin eventyrlyst, kan det anbefales at fortsætte ligeud og hopper over, eller kravler under, den sorte metalspærre, der markerer starten på en natursti.
På ens venstre side vil man nu have en imponerende udsigt til den vidtstrakte kløft, og på højre side kommer kan forbi flere efterladte grotter. Efter få hundrede meter ophører stien, hvilket dog ikke forhindrer én i at fortsætte videre gennem uberørte områder. Den yderste forsigtighed er dog påkrævet, idet man på visse steder går blot en hårsbred fra en ca. 300 meter næsten lodret og derfor livstruende rutschetur ned i kløften.
Den ene mere fantastiske udsigt afløser den anden, og man føler sig langt fra alt, hvad der hedder civilisation. Det eneste man hører er vindens hvislen mellem klipperne, den lystigt brusende bæk nede i dalen og “i Sassis” fjerne kirkeklokker, der hver halve time minde én om, at tiden trods alt ikke er sat i stå, selvom man skulle tro, det var tilfældet.
Stopper man op et øjeblik for at lade øjet panorere ud over kløften, vil man snart få følelsen af at have mistet rumfornemmelsen i det kæmpemæssige landskab: Er der 500 meter over til den modsatliggende klippevæg, eller en hel kilometer? Det er ikke til at sige.
Med vandrestøvler og et par sandwich i rygsækken venter der én en enestående og ganske usædvanlig naturoplevelse.
En anden naturoplevelse man ikke må snyde sig selv for, er en vandretur nede i selve “la Gravina”, kløften, der strækker sig over adskillige kilometer. Det er tilrådeligt at hyre en lokal guide, der kender de forskellige nedgange fra “i Sassi”, eller måske få vedkommende til at vise én på vej.

Barsk og uberørt natur
I kløften vil man hurtigt finde en af de afmærkede stier, som leder én langs den konstant småpludrende bæk. Her vokser oregano og timian vildt, og er man rigtig heldig, vil man om sommeren kunne få et glimt af den yderst sjældne “Falco Grillaio”, en falk, der bl.a. ernærer sig ved græshopper.
Naturen er barsk og uberørt, og på begge sider af kløften har man de imponerende klippevægge inden for konstant synsvidde.
Hvis man kravler ind i nogle af de mange efterladte grotter, kan man desuden få en fornemmelse af, hvordan vore forfædre boede for tusindvis af år siden.
Man vil også kunne bese nogle af de mange forladte “chiese rupestri”, klippekirker, der kun får besøg når eventyrlystne turister en sjælden gang kommer forbi.
Ved den seneste optælling fandt man i alt 147 af disse klippekirker, hvoraf godt 100 befinder sig over et udstrakt område hernede i kløften. De er næsten alle opført, dvs. hugget direkte ind i tuf-klippen, mellem det 7. og 13. århundrede af græske og byzantinske munkesamfund, der var på flugt fra saracenerne.
Med stor dygtighed og ved hjælp af lokal arbejdskraft skabte munkene disse klippekirker, i hvilke man den dag i dag kan se kunstfærdige søjler, kapitæler, pilastre, billedvæge, altre og kupler.
For munkene udgjorde disse kirker hellige steder, hvor de kom for at bede. Mange af kirkerne fungerede dog også som regulære boliger. De bedst bevarede af kirkerne befinder sig i “i Sassi” og er for nyligt blevet istandsat. Nogle af dem huser nu kunstudstillinger.
Op gennem 1980’erne var der stadigt flere især historikere og sociologer, der fik øjnene op for “i Sassis” enestående socio-historiske værdi.
I 1986 vedtog den italienske stat således en lov, der blev startskuddet til en restaurering af “i Sassi”, og som skal gøre området beboeligt efter moderne standarder. Blandt andet er det nu muligt at opnå 50% statsfinansiering til istandsætning af en bolig i “i Sassi”.
Og ganske langsomt er der begyndt at ske noget. De gamle huse af tuf bliver lidt efter lidt sat i stand, og de viser sig at have overraskende gode beboelsesmæssige egenskaber. Om vinteren holder de på varmen, og om sommeren er de friske og kølige.
I 1993 fik UNESCO omsider øjnene op for “i Sassis” store historiske, kulturelle og sociologiske betydning, og erklærede området for “menneskehedens kulturarv”.
Fra at have været udråbt til national skændsel er Matera og dens Sassi således blevet blåstemplet som fredet naturskønhed.


Facts & Priser - Vejen til stenbyen
Sassi findes ikke på noget kort. Se i stedet efter byen Matera, derligger i den syditalienske region Basilicata, 490 km. syd for Rom og 270 sydøst for Napoli.
Matera er derfor især oplagt som en del af en bilferie til Amalfi-kysten, men kræver under alle omstændigheder en overnatning.
Man kan også gøre Matera som en bududflygt fra Rom. Fra Stazione Tiburtina er der dagligt tra busafgange - formiddag, eftermiddag og midnat - til Matera. Turen varer seks en halv time.
Tog er ikke noget særlig godt alternativ. Den nærmeste station med de statslige tog er Ferrandina, der ligger ca. 30 km. fra Matera. Derfor er man nødt til at tage toget hele vejen til Bari ved østkysten, og derfra med et lokaltog til Matera. Disse 65 km. tilbagelægges på 90 minutter!

Hoteller
Det lille stemningsfulde Hotel Sassi har i alt 15 værelser. Hotellet ligger, som navnet antyder, i “i Sassi” og er naturligvis bygget ind i tufklippen. Et ophold på Hotel Sassi er et must, hvis man vil have den middelalderlige tuf-atmosfære helt ind under huden. Et dobbeltværelse koster 650 kr. Adr.: Via S. Giovanni Vecchio 98, tlf. +39-0835-33 10 09.
En anden udmærket mulighed er Albergo Italia, som ligger i Materas hjerte lige overfor Chiesa dal Purgatorio (Skærsild-kirken) fra 1747. Hotellet holder til i et charmerende tidligere adeligt palazzo. Bed om et værelse med udsigt ud over “i Sassi” og kløften. Så er stemningen for dagens opdagelsesture slået an fra morgenstunden. Et dobbeltværelse koster 720 kr. Adr.: Via Ridola 5, tlf. +39-0835-33 35 61.

Guider
Materas guider og tour service organiserer guidede ture - også på engelsk - i både “i Sassi” og den omkringliggende kløft “la Gravina”. Tlf. til guidebureauet +39-0835-33 46 33.
De kan også få Giulia Venezia som privat, engelsktalende guide, tlf. +39-0835-33 32 71.










 
« Previous Page » top