»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Europæisk Arbejdsmarkedsnyt,  24/7/1998

Italiensk skænderi om arbejdstiden

Af Jesper Storgaard Jensen, Rom

Det handler om en nedsættelse af arbejdsugen fra 40 til 35 timer, og alle parter ønsker at give en fremtidig aftale deres eget personlige fingeraftryk.
Siden oktober sidste år har hele seks parter - regeringen, oppositionen, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeningen, virksomhederne samt kommunistpartiet Rifondazione - skændtes bravt om planerne for en kortere arbejdsuge. Spørgsmålet om at nedsætte arbejdstiden kom på tale efter forhandlingerne om sidste års finanslov. Premierminister Romano Prodi og hans regering havde lagt op til omfattende besparelser - blandt andet for at presse Italien med i ØMU-samarbejdet. Kun ved hjælp af kommunisternes stemmer var det imidlertid muligt at skaffe sig et flertal. Disse stemmer fik regeringen naturligvis ikke, uden at kommunisterne tog sig godt betalt: De forlangte arbejdsugen nedsat til 35 timer i et forsøg på at rette op på arbejdsløsheden. Tvunget af omstændighederne accepterede regeringen kravet.

Stærk kritik
Efterfølgende har debatten raset, og fremtrædende virksomhedsledere på stribe har kritiseret planerne. Blandt virksomhederne er der enighed om, at kortere arbejdsuger med øgede lønudgifter til følge, vil gøre et alvorligt indhug i deres konkurrenceevne. I sidste ende vil det koste arbejdspladser, siger de.
Den italienske arbejdsgiverforening Confindustria har beregnet, at en kortere arbejdsuge vil koste virksomhederne ca. 120 mia. kr.
Som noget ganske usædvanligt har arbejdsgiverforeningen og Italiens tre største fagforeningen - Cgil, Cisl og Uil - fundet fælles fodslag i deres kritik af regeringen. Prodi og hans ministre bør holde sig fra aftaler, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, erklærer den utraditionelle koalition.
Det efterlader Prodi i en svær situation. På den ene side står kommunisterne, der udgør en del af regeringens flertal, og som forlanger, at regeringen lever op til den indgåede aftale og på den anden side står et kor af fagforeninger, arbejdsgiverforening og virksomheder, der kræver aftalen annulleret.
Hvis tingene - mod forventning - går som planlagt, skal forhandlingerne mellem regeringen og de forskellige parter resulterer i en lov, der træder i kraft den 1. januar 2001. Men alt kan ske. Visse dele af oppositionen er så utilfredse, at de har luftet ideen om at iværksætte en folkeafstemning, der skal annullere en kommende 35-timers-uge.

Usikkert udfald
I et forsøg på at skabe nye arbejdspladser har regeringen fremlagt planer om at skabe 600.000 nye arbejdspladser på tre år, fortrinsvis i det fattige Syditalien. Prodi-regeringen håber givetvis, at disse planer kan udgøre den sukkerknald, der kan mildne kommunisternes rabiate leder Fausto Bertinotti, hvis forhandlingerne om arbejdstidsnedsættelsen lider skibbrud. Kampen om arbejdstiden er fortsat åben, og første de kommende forhandlinger vil vise om Italien følger Frankrig, der for nylig vedtog regler for en 35-timers arbejdsuge.


 
« Previous Page » top