»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Information,  27/2/2002

Modstand mod Berlusconi

Selvom oppositionen stadig er groggy efter knock-out'en ved forårets valg, er der mange andre grupper, der fnyser af arrigskab.
Italien

Af JESPER STORGAARD JENSEN Freelance journalist, Rom



I Henrik Jul Hansens artikel "Snavsede hænder", d. 19. februar, om tiåret for Operation Rene Hænder havde der desværre indsneget sig en sætning, der giver Informations læsere et forkert billede af tingenes tilstand i Italien. Mod artiklens slutning hedder det "Folkelig modstand er der ikke længere mod den nye Berlusconi-regerings vigtigste love og beslutninger indtil nu". Selvom oppositionen stadig er groggy efter knock-out'en ved forårets valg, er der mange andre grupper, der står fnysende af arrigskab i ringhjørnet og blot venter på en lille åbning for at kunne give Berlusconi-regeringen en ordentlig mavepumper. Allerede i efteråret deltog både italienske studerende og deres lærere i flere demonstrationer mod undervisningsminister Morattis nye skolereform, der bl.a. vil give flere midler til privatskoler. I forbindelse med åbningen af det juridiske år i begyndelsen af januar gav dommere i 26 forskellige italienske byer åbenlyst udtryk for deres voksende utilfredshed med hvad de tolker som Berlusconi-regeringens forsøg på at gribe ind i en række igangværende retssager. Mange steder udvandrede dommerne simpelthen, da regeringens repræsentant tog ordet. En skarp bredside I Milano aflevere statsadvokat og chef for Rene Hænder-gruppen, Francesco Borrelli, en usædvanlig skarp bredside mod Berlusconi-regeringen. Han sluttede sit indlæg med en anmodning til offentligheden om vigtigheden i at "stå imod, stå imod, stå imod". En anmodning, der efterfølgende er blevet venstrefløjens motto i kampen for et uafhængigt retsvæsen. I løbet af den seneste måned har der været organiseret de såkaldte rundkredse, hvor borgerne hånd i hånd slår rundkreds om deres bys retsbygning. Dette har indtil videre fundet sted i Milano, Rom og Bologna. Også i Firenze har der for nylig været afholdt en demonstration mod Berlusconi-regeringen med over 10.000 deltagere. Den 2. marts har Oliventræs-koalitionen planlagt landsdækkende demonstrationer mod Berlusconi-regeringen, ligesom Italiens tre største fagforeninger med tilsammen 10,5 mio. medlemmer for øjeblikket planlægger generalstrejke den 5. april. En lige højre Også de skabende kræfter inden for Italiens biograf-miljø rører nu for alvor på sig. En af Italiens mest kendte filminstruktører Nanni Moretti (Kære dagbog) langede for to uger siden på Piazza Navona i Roms centrum ud efter venstrefløjens opposition med en anklage om, at de ikke er dygtige nok til at stå imod Berlusconi. Morettis lige højre landede tungt på oppositionens kæbe, men det virker samtidig som om, at den nu for alvor er vågnet fra sin dvale. Men Moretti er ikke den eneste, der har tænkt sig at gå tiden ud mod Berlusconi. Komiker og skuespiller Sabina Guzzanti har netop færdiggjort en anti-Berlusconi-film, der snart får premiere. Af italienske forfattere der stolt har erklærer sig deltagere i "anti-Berlusconi-bevægelsen" kan fx nævnes Alessandro Baricco, Camilleri og Antonio Tabucchi. For eksempel har Tabucchi udtalt, at han agter at blive væk fra den forestående bogmesse i Paris, såfremt Berlusconi møder op for at repræsentere Italien som "særligt inviteret land". Også på komikersiden er der stor mobilisering mod Berlusconi. Ovennævnte Guzzanti, Dario Fo, Luttazzi, Roberto Begnini, Bebbe Grillo er blot nogle af de navne, der japper til Berlusconi, når de har mulighed for det. Om hvad med de intellektuelle? Her er det bl.a. navne som Flores d'Arcais, Norberto Bobbio og Paolo Sylos Labini der har "erklæret krig" mod højrefløjen. Sociologen Flores d'Arcais har netop forfattet et særnummer af tidsskriftet MicroMega vedr. tiåret for Operation Rene Hænder. Dette er blevet solgt i 80.000 eksemplarer på to uger.


 
« Previous Page » top