»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Weekendavisen,  16/1/1998

Mirakelmageren fra Modena

Italien. Er løsningen på kræftens gåde utopi eller en reel mulighed? En 85-årig pensioneret, italiensk professor har bragt sindene i kog med en ny behandlingsmetode, som af nogle kaldes revolutionerende.

Af JESPER STORGAARD JENSEN


ROM - Luigi Di Bella, en 85-årig pensioneret professor fra Modena, er blevet kaldt et fænomen uden fortilfælde. Efter næsten 25 års kræftforskning har han fundet frem til en ny behandlingsmetode, der har givet kræftpatienter nyt håb, og delt den italienske lægestand i to lejre. På den ene side står omkring 20 af Di Bellas “lægedisciple”, som benytter hans behandlingsmetode og til hvem kræftsyge patienter, italienske såvel som udenlandske, strømmer i hobetal for at blive helbredt. På den anden side befinder sig en etableret og mildest talt skeptisk lægestand, der afskriver Di Bella som fantast og kvaksalver.
Efter at han kort før jul havde deltaget i et Tv-transmitteret talkshow, i hvilket han fortalte om sin behandlingsmetode og beskrev nogle af de opnåede resultater, kan den fåmælte Di Bella nu kalde sig Italiens for øjeblikket mest omdiskuterede professor. Siden hans Tv-optræden har aviser og blade bragt en lind strøm af historier om folk, der angiveligt skulle være blevet helbredt for kræft ved brugen af hans “mirakelkur”. I de seneste uger har kuren således været - og er det fortsat - genstand for heftige diskussioner - i befolkningen, i de italienske medier, i Senatet og sågar i en række retssale.
Den megen polemik omkring Di Bella og hans kur er opstået, fordi kurven - endnu - aldrig har været underkastet en egentlig videnskabelig undersøgelse. Der foreligger derfor heller ikke nogen officiel videnskabelig dokumentation, som bekræfter dens positive virkning på kræftsyge mennesker. Den manglende videnskabelige blåstempling betyder, at polemikkens kerne - det temmeligt dyre hormon somatostatin, der er kurens vigtigste bestanddel - ikke er godkendt som et lægemiddel til specifik behandling af kræft. De kræftsyge, der følger Di Bellas kur, har derfor indtil for nylig selv måttet betale de 1.600-2.100 kr. som den daglige dosis på 3 mg somatostatin koster. Med en anslået behandlingsperiode på 4-8 måneder er det således en udgift, som kun de allerfærreste kan tillade sig.

Jubelscener
Efter mediernes hyppige beretninger om helbredte kræftpatienter er der nu for alvor grøde i den italienske sundhedssektor, for så vidt angår behandlingen af kræftramte.
Gennembruddet for fortalerne for Di Bellas metode kom i starten af det nye år, da en forhenværende kræftpatient - efter eget udsagn helbredt ved hjælp af Di Bellas kur - henvendte sig til byretten i den lille syditalienske by Maglie. Med sig havde eks-patienten sin sygejournal og et krav om at få alle sine udgifter til den dyre kur refunderet af den italienske sygesikring.
Der opstod følelsesladede jubelscener blandt kræftpatienter og pårørende i den lille retssal, da byretsdommer Carlo Madaro fremsagde sin kendelse: Den offentlige sygesikring i regionen Puglien er pligtig til gratis at udlevere den kostbare “anti-kræftmedicin” til kræftpatienter. Med denne beslutning ikke blot katapulterede Madaro sig til øjeblikkelig heltestatus blandet tusindvis af kræftsyge italienere. Han satte også gang i en dominoeffekt, der langsomt, men - forekommer det - sikkert, er i færd med at brede sig til resten af landet. Således har over 3.000 mennesker i de seneste dage henvendt sig til byretsdommere over hele Italien med et lignende krav, ligesom de læger, der benytter Di Bellas metode, nærmest er blevet belejret af patienter, ikke blot fra Italien, men også fra Schweiz, Grækenland og USA, der ønsker at blive behandlet med mirakelkuren.

Store økonomiske interesser
Mens kræftpatienterne og deres pårørende jubler, raser sundhedsminister Rosy Bindi og de læger, der benytter de traditionelle behandlingsmetoder. De kalder Di Bella og hans lægedisciple for uansvarlige og afskriver ham som kvaksalver og som endnu én i en i forvejen lang række af “mirakelmagere”, der hævder at have fundet svaret på kræftens gåde, og som i kræftsyge mennesker således tænder et håb, er på lang sigt vil vise sig at være ubegrundet.
En af den etablerede medicins forsvarer, professor Umberto Veronesi, udtaler til avisen la Repubblica, at der allerede har være foretaget forsøg med somatostatin, og at stoffet kun har en gavnlig virkning i 2 pct. af alle kræfttilfælde. Om den store folkelige opbakning om Di Bella siger Veronesi videre, at de kræftsyge og deres pårørende er grebet af en massesuggestion, der forhindrer dem i at tænke kritisk.
Di Bella forsvarer sig med, at hans modstandere inden for lægefaget er misundelige på hans åbenlyse succes, og at en stor del af den etablerede lægestand samt statens sundhedsvidenskabelige kommissioner er i lommen på de store medicinalfirmaer.
Det er da heller ingen hemmelighed - i et land med 1,4 mio. kræftpatienter, med 300.000 nye kræfttilfælde hvert år og med ca. 160.000 dødsfald årligt som følge af forskellige kræftformer - at produktionen og salget af medicin til kræftpatienter i Italien er big business. I kampen mod kræften bruger den italienske stat årligt op mod 24 mia. kr. på indlæggelser, behandling, medicin og anden lægelig assistance, af hvilke de ca. 5,5 mia. kr. er udgifter til medicin.

Dialog
Den stadigt voksende folkelige støtte til Di Bella - der bl.a. kommer til udtryk gennem medierne, gennem demonstrationer mod sundhedsminister Bindi og til fordel for Di Bella og gennem den hastigt voksende skare af kræftsyge, der ønsker behandling med hans metode - har nu ført til , at Senatet har vedtaget, at der skal foretages en videnskabelig undersøgelse af Di Bellas kur. Samtidig har en skeptisk sundhedsminister på det nærmeste været tvunget til at åbne for en dialog med den pensionerede professor.
Der er således skabt kontakt mellem sundhedsmyndighederne og “mirakelmageren fra Modena”, som har indvilget i at aflevere 100 af sine sygejournaler på helbredte patienter til statens medicinalkommission. Til gengæld kræver han selv at deltage i det videnskabelige arbejde, og at en håndfuld af hans lægedisciple ligeledes bliver tilknyttet nogle af de udvalgte forskningsinstitutter. Di Bella har desuden insisteret på, at der udpeges nogle internationale institutter, der, parallelt med de italienske, skal teste hans behandlingsmetode. Og noget kunne tyde på, at det italienske sundhedsministerium bøjer sig for Di Bellas krav, idet det allerede har udpeget forskningscentre i Lyon, London og Stockholm som videnskabelige samarbejdspartnere.
Det lader altså til, at forskningsarbejdet snart kan begynde. Det første skridt vil blive at fastslå på hvilke af de omkring 100 forskellige eksisterende kræftformer, undersøgelsen skal baseres. Det anslås, at der herefter vil gå omkring et halvt år, før de første resultater foreligger.
Hvis Di Bellas behandlingsmetode, efter at være blevet underkastet de forskellige institutter og kommissioners videnskabelige undersøgelser, virkelige skulle vise sig at have en positiv - hvis ikke ligefrem helbredende - effekt på kræftsyge mennesker, vil det utvivlsomt tvinge forskere og læger i andre lande, heriblandt Danmark, til at tage de eksisterende behandlingsmetoder op til fornyet vurdering.
I Danmark konstateres årligt ca. 28.500 nye tilfælde af kræft. Af disse behandles ca. 60 pct. ved kirurgiske indgreb, 20 pct. modtager strålebehandling og omkring 10 pct. kemoterapi. De resterende 10 pct. behandles med en blanding af disse metoder. De seneste statistikker oplyser, at der i Danmark i 1995 døde ca. 15.500 mennesker af forskellige kræftsygdomme.


 
« Previous Page » top