»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Weekendavisen,  24/4/1998

Bordellerne tilbage

Italien. Udøverne af verdens ældste erhverv har i en del italienske byer efterhånden erobret så meget fortovsplads, at de nu er til gene for mange borgere. De skal væk fra gaden, men hvorhen?

Af JESPER STORGAARD JENSEN
Weekendavisens korrespondent


ROM - “Som barn var vi ofte nogle drenge fra klassen, der tog derhen for at tale lide med pigerne og for at få en bid brød. Det fungerede faktisk som en slags varmestue, hvor vi nemt kunne tilbringe en eftermiddag med snak og pjat”. Sådan beskriver den kendte italienske historiker Giorgio Bocca sin barndoms bordeller, hvor han ofte, i al uskyldighed, tilbragte tid efter skolens afslutning.
Diskussionen om en eventuel genåbning af bordellerne, der ved lov blev lukket i 1958, er i den seneste tid blusset op i Italien. I mange byer føler beboerne i visse kvarterer sig nu så generede af det, de definerer som “et sexmarked under åben himmel”, at de ønsker gadens løse fugle tilbage i bordellerne.
Det gælder eksempelvis i Modena, hvor over 2.000 borgere er gået sammen i en forening, hvis eneste mål er at få de mange prostituerede væk fra gaden. I et åbent brev til byens borgmester har de anmodet om, at bordellerne genåbnes, og at der renses ud i gaderne.
Det samme gør sig gældende i den toscanske by Prato. Her har en sekretær i Venstredemokraternes lokalafdeling, Francesco Carulli, foreslået at den såkaldte Merlin-lov fra 1958 sendes til folkeafstemning. Støttet af underskrifter fra 700 medborgere siger han: “Det er nødvendigt at diskutere dette problem, der giver mange borgere store bekymringer. Sexmarkedet foregår i beboelseskvarterer dag og nat, og folk er efterhånden bange for at sende deres børn på gaden”.
Modena og Prato er dog blot to eksempler på nogle af de mange italienske byer, der har problemer med “open air-prostitutionen”.
Merlin-loven, der er opkaldt efter sin ophavskvinde, den socialistiske senator Lina Merlin, satte i 1958 en stopper for aktiviteterne i de statskontrollerede bordeller, idet den forbød udnyttelse af de prostituerede og tilskyndelse til prostitution.
På tidspunktet for lovens ikrafttræden fandtes 560 statskontrollerede bordeller, der husede ca. 2.700 prostituerede, og med et udbytte på hele 60 procent af bordelejernes indtægter optrådte den italienske stat reelt som legaliseret alfons. De prostituerede levede et kummerligt liv og var ofte brændemærket for livet, ligesom deres børn på forhånd var udelukket fra at bestride visse job,
Med bordellernes lukning fulgte Italien Spaniens og Portugals eksempel, og der er i dag kun få europæiske lande, hvor staten nyder godt af aktiviteterne bag de nedrullede persienner.
I de sidste 40 år har antallet af prostituerede i Italien været stærkt stigende, og undersøgelser har vist, at tallet i dag ligger på omkring 50.000. Af disse er over halvdelen udlændinge, hovedsagelig fra Albanien, Østlandene, Sydamerika, Nigeria samt andre afrikanske lande.
Og det er netop de udenlandske prostituerede, der udgør problemet. Ofte tvinges de på gaden af en klan af alfonser, der har bekostet deres rejse til Italien - væk fra den hjemlige fattigdom - og som efterfølgende skal have denne udgift mere end rigeligt dækket. I mange tilfælde er der nærmest tale om moderne slavehandel, hvor bander af eksempelvis albanske kriminelle overvåger de prostituerede og stryger fortjenesten mod at give de hårdt arbejdende piger kost og logi.
Et andet aspekt af den uciviliserede prostitution, som af mange betragtes med megen alvor, er risikoen for spredning af HIV og andre seksuelt overførte sygdommen. Undersøgelsen har vist, at af de 9 mio. klienter, der årligt aflægger de prostituerede besøg, har hele 43 procent haft et “forhold” uden beskyttelse. Dette tal bekræftes af psykolog Carla Valeri, der sammen med psykolog-kolleger og læger har startet Progetto Lucciola, Projekt Glædespiger:
“Gennem indsamling af spørgeskemaer blandt 1.000 prostituerede har det vist sig, at mindst 30 procent jævnligt har forhold uden beskyttelse, og at de derfor ofte er tvunget til at abortere”.
Det er netop smitterisikoen ved besøg hos gadens piger, der er temaet i en historie, som for nylig gav fortalerne for en genåbning af de lægekontrollerede bordeller vind i sejlene. En 47-årig prostitueret, Giuseppina Barbieri fra Ravenna, skulle angiveligt have udsat flere tusinde klinter for HIV-smittefare. Vel vidende at hun var HIV-smittet havde hun, siden 1996, alligevel fortsat med ikke bare at prostituere sig i Ravenna og omegn, men også med at deltage i det som italienske aviser ganske usødet havde refereret til som parbytnings-orgier. Efter afsløringen er politistationen i Ravenna blevet kimet ned af tusindvis af Giuseppinas bekymrede kunder, der vil vide om hun vitterlig var HIV-smittet. Sagen er blevet slået stort op i de italienske medier, der på det nærmeste har udråbt Ravenna som et nyt Sodoma.
I takt med at prostitutionsproblemet har vist sig i et stadigt stigende antal italienske byer, er der nu flere og flere, der peger på en tilbagevenden til de stats- og lægekontrollerede bordeller som en mulig løsningsmodel. Blandt dem finder man Diego Volpe Pasini, der er formand for den upolitiske organisation “SOS Italia”, hvis erklærede mål er at på ophævet en del af Merlin-loven.
Under henvisning til tal, der fortæller, at mellem 20 og 35 procent af de forskellige kategorier af prostituerede er HIV- eller AIDS-smittede, understreger han vigtigheden af, at der etableres en form for sundhedsmæssig kontrol med de prostituerede, eksempelvis i form af et såkaldt sundhedsregister. Volpe Pasini ønsker dog ikke, at man rører ved den del af Merlin-loven, der sikrer den prostitueredes værdighed: “Vi ønsker, at prostitutionen lovliggøres, men også at den prostituerede beskyttes mod enhver form for alfonseri”.
SOS Italia er nu gået i offensiven for, inden den 20. maj i år, at indsamle de i alt 500.000 underskrifter, der skal til for at Merlin-loven kan sendes til en såkaldt ophævende folkeafstemning. Fortalerne for genåbningen af de stats- og lægekontrollerede bordeller får også støtte fra en noget uventet kant. Af en rundspørge blandt italienske kvinder foretaget af et italiensk analyseinstitut fremgår det nemlig, at intet mindre end 71 procent af de adspurgte gerne så, at bordellerne blev genåbnet. Begrundelsen er ofte, at “prostitutionen har eksisteret siden tidernes morgen og ikke kan udryddes. Så kan man lige så godt gøre den mere sikker ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt”.

Sex-kooperativer
Emnet er i sagens natur delikat og karakteriseret ved en god portion politisk hykleri. Skønt prostitutionen er ulovlig, ved alle, at den eksisterer. Møder man den ikke på gaden, gør man det i flere italienske aviser, hvor de prostituerede på bedste Ekstra Blad-facon annoncerer.
Ud over politikernes dobbeltmoral kendetegnes diskussionen også ved en åbenbar berøringsangst, der træder frem, når man hører Massimo D’Alema, lederen af Italiens største parti, Venstredemokraterne, svare på spørgsmålet om, hvorvidt hans parti er positivt indstillet over for genåbning af de statsdrevne bordeller: “Det forekommer mig ikke at være tilfældet, eller sagt på en anden måde, det har vi aldrig diskuteret. Jeg har ikke tænkt grundigt over spørgsmålet, men jeg mener ikke, at det vil være en god idé at vende tilbage til de statsdrevne bordeller”.
Social- og familieminister Livia Turco fra samme parti har dog gjort sig overvejelser om dette spørgsmål. Hun nægter kategorisk at ville vende tilbage til de statsdrevne bordeller, da det ville være uværdigt og krænkende for de piger, der skulle tilknyttes disse bordeller.
I stedet siger hun: “Merlin-loven fungere udmærket. Man kunne dog med fordel indføre visse ændringer, der lovliggør prostitutionen og som således gør det muligt for de prostituerede at komme væk fra gaden for at gå samme i sex-kooperativer, som de selv styrer. Således ville man også kunne sætte en stopper for alfonseriet”. Samtidig understreger hun, at der skal sættes hårdt ind over for de bander, der presser et stadigt stigende antal illegale indvandrere ud i prostitution.
Senator Bianca Maria Fiorillo fra det mindre centerparti, Italiensk Fornyelse, har nu fremlagt et lovforslag, der skal ændre væsentlige del af den bestående Merlin-lov. Til Weekendavisen forklarer hun: “Det er 40 år siden Merlin-loven så dagens lys. I den mellemliggende periode har samfundet ændret sig så meget, at loven nu har brug for en tiltrængt justering. Vi har også udarbejdet dette lovforslag for at få regeringen til at vågne op og konstatere, at problemerne eksisterer”.
Hovedpunkterne i det nye lovforslag er, at prostitutionen skal lovliggøres, og at det samtidig skal være ulovligt at fiske kunder på gaden. Prostitutionen skal derimod foregå i “lukkede lokaliteter”, hvor højst tre prostituerede kan gå sammen om driften af en form for sex-kooperativ. Således undgås en egentlig administrator, der ofte kommer til at antage rollen som alfons.
Prostitutionen skal altså betragtes som et almindeligt erhverv, hvorfor de prostituerede også skal registreres som erhvervsdrivende og efterfølgende betale skat. Registreringen af de prostituerede tjener også det formål, at myndighederne har mulighed for at udøve den sundhedsmæssige kontrol, der er nødvendig for lige netop dette erhverv. Som en nyhed forklarer Fiorillo, at hver region skal afsætte midler, således at de prostituerede, der måtte ønske at forlade dette erhverv, kan få hjælp, såvel økonomisk som socialt.
Fiorello mener ikke, at det nye lovforslag er for dristigt i forhold til den bestående lov, heller ikke for så vidt angår kirken. “For kirken vil prostitution og det at gå til de prostituerede altid være en synd. Kirken er dog godt klar over problemets eksistens og dets omfang. Uanset kirkens holdning er det nødvendigt, at de politiske beslutningstagere har det nødvendige mod til at lovgive for dette område. Dette er ikke en lov, der presser noget ned over hovedet på folk. Det er derimod en lov, som mange personer kræver, også for at undgå tilfælde af selvjustits, som man tidligere har set. Jeg har folket bag mig”, slutter Fiorello.


 
« Previous Page » top