»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Weekendavisen,  23/12/2003

Fodboldhjerne

Humor. Navn: Francesco. Efternavn: Totti. Født: Ja ! Det italienske fodboldlandsholds anfører har udgivet en bog med vittigheder. Om sig selv.

Af JESPER STORGAARD JENSEN. Foto: FILIPPO MONTEFORTE


ROM - En bog, der på sin vis blander sport og humor, har lagt sig i førergruppen af en stribe af humoristiske bøger, der i det sidste halve år har oversvømmet det italienske bogmarked.
Forfatterens navn er Francesco Totti, midtbanegeneral på AC Roma, anfører for det italienske landshold og det nærmest de fodboldglade og -gale italienere kommer illusionen om at have en spiller, der matcher franske Zinedin Zidane.
I Italien er Totti ikke kun kendt for sin lækre og smidige boldbehandling. Også hans behandling af det italienske sprog har lagt adskillige alen til hans notoritet. De drilske verber bliver ikke altid bøjet helt korrekt, journalisternes spørgsmål bliver af og til misforstået, og Tottis noget usikre verbale udtryk understreges af en stærk romersk accent, der vel nærmest kan sammenlignes med vesterbro’sk, når det er allerværst (eller bedst...!).
Legendarisk er fx. Tottis svar til en journalist, der forud for en Roma-kamp mod et engelsk hold spurgte ham: “Hvasså, Francesco, carpe diem?”, hvortil Totti svarede: “Det ved jeg ikke. Jeg taler ikke engelsk”! Heller ikke Tottis bekendelser om, at en af hans hobbys er at spille med ”playstasjon”, har formentlig været med til at rykke ham nærmere gruppen af store italienske tænkere.
Tottis lidet intellektuelle fremtoning fuldendes af et slasket og gelefedtet nakkehår, der op gennem 80’erne som bekendt var et hit hos en række tyske Bundesligaspillere, svenske højdespringere og flere østrigske melodigrandprix-vindere.
Tottis carpe diem-misforståelse er senere blevet fulgt af andre små “sprogperler”, der givetvis har været medvirkende til, at der i Italien i foråret opstod en sand flod af Totti-vittigheder a la: Navn: Francesco, Efternavn: Totti, Født: Ja! og “Totti, hvorfor går du med brillerne på hagen?”, “Fordi jeg har nedsat syn”!
Da bølgen af Totti-vittigheder var på sit højeste, tog den trods alt hyperpopulære midtbanespiller og UNICEF-ambassadør i Italien tyren ved hornene og gjorde nøjagtig det, som ingen havde ventet: Han samlede alle vittighederne om sig selv og udgav dem i bogform.
Og bogen har på rekordtid opnået kultstatus. I enhver italiensk boghandel støder man i denne tid på stabler af den gule Totti-forside, side om side med de seneste litterære prisvindere og den engelske historiker Paul Ginsborgs populære Berlusconi-essay. Niende udgave af bogen med Totti-jokes har forladt forlagets trykkeri, og salgstallet har forlængst rundet den halve million! Godt gået af Totti, også ud fra et økonomisk betragtning: halvdelen af indtægterne fra bogen går til UNICEF-velgørenhed.
Og ikke nok med det. Også den udenlandske presse - spanske El Mundo og selveste The Times - har fået øjnene op for Tottis “litterære færdigheder”. I en anmeldelse af bogen i El Mundo hedder det blandt andet, at ingen spansk topspiller er i besiddelse af tilstrækkelig med selvironi til at kunne udgive en lignende bog.
Smag og behag er som bekendt forskellig, også når det gælder humor. Om bogen - hvis humor i høj grad er bygget op omkring de klassiske sproglige misforståelse der opstår ved brugen af dialektale udtryk - er morsom eller ej, kan således diskuteres.
Det interessante aspekt er imidlertid lige nøjagtig det, El Mundo peger på, nemlig det selvironiske. I et land, hvor termen selvironi sjældent finder vej til ordregistret i bøger om national identitet, og hvor en evigt storskrydende premierminister – trods mere eller mindre elegante rutscheture på det internationale diplomatis bonede gulve – elsker at fremføre over for den lokale presse, at “han lider af et merværdskompleks”, udgør Tottis bog et forfriskende pust, der helt fortjent har øget den generte stjernes popularitet. Blandt andet gennem oplæsninger i flere talkshows.
Selv om Totti nu også kan skrive forfatter på sit visitkort, er han formentlig bevidst om ikke at være litterær. I hvert fald hvis følgende vittighed fra bogen skal stå til troende:
Læst i avisen: Tottis personlige bibliotek er brændt ned. Begge bøger gik tabt i branden. Totti udtaler: “Det er forbandet ærgerligt, jeg var endnu ikke færdig med at farvelægge bog nr. 2”!

Jesper Storgaard Jensen er freelance journalist med bopæl i Rom.




 
« Previous Page » top