»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Alt for Damerne,  1/4/2004

Kan en 17-årig skrive om sex på den måde?

Sensationen var stor i Italiens litterære kredse sidste år. Efter sommerferien lå et totalt ukendt navn pludselig helt i top på bestseller-listen. Senere fulgte såvel forundring som forargelse, for den ukendte Melissa P.’s roman var intet mindre end en dampende erotisk dagbog – skrevet af en 17 årig. Anmelderne døbte hende ”Siciliens litterære lolita” – selv kalder hun bogen for ”selvterapi”

AF JESPER STORGAARD JENSEN. FOTO: POLFOTO.


- Pas nu på, sagde en af mine kammerater til mig med et skælmsk smil, da jeg fortalte, at jeg skulle interviewe Melissa Panarello. Hans spøgefulde advarsel skulle dog vise sig at være helt ubegrundet, for da jeg mødes med Melissa på et hotel lidt uden for Roms centrum for at spørge til hendes storsælgende erotiske roman ”100 tag med hårbørsten før sengetid”, er hun på ingen måde man eater-agtig. Blot en sød, ligefrem og imødekommende 18-årig siciliansk pige, iført flade sorte støvler, en karrygul slå-om-nederdel og en sort højhalset striktrøje.

Skrev i garagen
Er Melissa lille af statur, fornemmer man imidlertid hurtigt, at man sidder overfor en person med en stor personlighed og et usædvanligt godt kendskab til sig selv. De mørke øjne kikker direkte på én, når hun taler, og hun brænder tydeligvis efter at fortælle om sin roman, der på nærmest rekordtid har bragt hende berømmelse og gjort hende til Italiens p.t. mest sælgende forfatter. Tallene taler deres tydelige sprog: Fra udgivelsen af den erotiske dagbog i juli sidste år til februar i år er romanen blevet solgt i intet mindre end 650.000 eksemplarer. En absolut rekord for en debuterende forfatter i Italien.
Oversættelsesrettighederne er indtil videre blevet solgt til 22 lande, og flere er på vej. Også filmrettighederne er blevet solgt, og optagelserne starter senere på året. En kæmpesucces, som Melissa tydeligvis glæder sig over og er stolt af. Samtidig lægger hun ikke skjul på, at romanens “fødsel” ikke forløb uden problemer.
- Jeg deler værelse med min lillesøster, og i det hele taget har vi ikke så meget plads derhjemme, så min pc’er tog for meget plads. Min mor syntes derfor, det var bedst at placere den i vores garage. Og dér sad jeg så og skrev.
Det var først efter, at Melissa havde færdiggjort romanen, at hendes mor læste den. Og blev forfærdet!
- Ja, min mor brød sig på ingen måde om det, hun læste. Hun var helt ud af flippen! Alle forældre, der finder ud af, at deres børn har et sexliv, reagerer nok på den måde. Og især når de finder ud af, at de seksuelle aktiviteter er så ...hmm, stærke. Hun forbød mig faktiske at få romanen udgivet, men det lykkedes mig at overtale hende. Det er jo ikke kun en bog, der fortælle om en piges seksuelle erfaringer, men i høj grad også om hendes indre, personlige verden.
På spørgsmålet om der ikke også var noget med en advokats indblanding, griner Melissa forlegent og siger:
- Jo, jeg sagde til mine forældre, at hvis de forbød mig at forsøge at få romanen udgivet, ville jeg gå til en advokat. Jeg var meget beslutsom.

Sex for enhver smag
Men hvad var det egentlig, der fik Melissas mor til at gå helt ud af flippen? Og hvad er det, der har fået stribevise af anmeldere til bl.a. at kalde romanen “lyrisk og foruroligende”, “hård og romantisk” og ”trist og tankevækkende” og som samtidig har givet Melissa prædikatet ”Siciliens litterære lolita”?
Bogen handler om en 16-årig piges søgen efter kærligheden og hendes forsøg på at lære sig selv og livet at kende. Gennem sex. Der bliver ikke lagt fingre imellem i beskrivelsen af de seksuelle aktiviteter, der beskrives i dagbogsform. Og der er lidt for enhver smag: gruppesex, lesbisk kærlighed og transvestitisme.
Men hvorfor en bog med et så “stærkt” indhold af en pige på blot 17 år? Melissa fortæller, at hun betragter bogen som selvterapeutisk og siger:
- Når jeg skriver, opnår jeg en helt særlig kontakt med mig selv. På den måde er det langt nemmere at analysere sig selv, at nå til bunds i sit eget dyb. Sådan har det altid været for mig. At skrive er for mig en renselses af sindet, en frigørelse, en måde hvormed jeg taler med mig selv. Jeg tror bogen har fået succes, fordi læserne fornemmer denne ærlighed, friskhed og på sin vis også naivitet. Ikke så meget pga. det pikante emne.

Poesi eller trash
Nogle måneder efter romanens udgivelse i Italien og i kølvandet på den stigende medieomtale startede en hed debat om bogens indhold og litterære kvaliteter. Læser man de anmeldelser, som mange af bogens læsere har skrevet på de såkaldte internet-blogs og på forlaget Fazis hjemmeside, vil man hurtigt opdage, at læserne er skarpt opdelt i to kategorier. De, der anser romanen for noget nær rendyrket poesi, der åbenbarer et spændende indre univers, og de, der kort og godt rubricerer den som “litterær trash”.
En af kritikpunkterne - også fra visse anmeldere - går bl.a. på, at de ”seksuelle varianter”, der beskrives i bogen, udelukkende er medtaget for at bogen skal sælge. Om denne kritik siger Melissa:
- Emnet, du beskæftiger dig med i en bog, er ikke vigtigste. Det, der virkelig betyder noget, er måden, hvorpå du beskriver det pågældende emne. Der findes mange erotiske romaner, som sælger dårligt. Hvorfor? Læserne - og anmelderne - fokuserer jo på det, de vil, fx. på gruppesexscenerne. Men det er jo ikke det, det handler om. Det er den sjæl, du lægger i dine beskrivelser, det er den mening du giver begivenhederne. Da jeg skrev bogen, tænkte jeg på ingen måde over, hvad der sælger eller ikke sælger. Som 16-årig har du jo ingen anelse om, hvad der sælger. Jeg har skrevet det, jeg følte, ikke det der var “nødvendigt”.

Smerten som drivkraft
Et sted i bogen skriver hovedpersonen i sin dagbog: “Jeg har det ikke dårligt, og heller ikke godt. Det foruroligende er, at jeg slet ikke “har det” ... Jeg vil ha’ kærlighed, jeg vil mærke mit hjerte smelte ...”. Der er tydeligvis tale om en indre tomhed så stor, at den ikke kan undgå at skabe en smerte. Den smerte, som Melissa har talt om i flere interviews, og som hun nu atter forsøger at sætte ord på.
- Smerten kan både være en stærk følelse og en svag fornemmelse. Af og til er smerten nødvendig, for at man kan lære sig selv at kende. En person, der i en given periode har oplevet smerte eller lidelse, har også et større kendskab til sig selv og til den omgivende virkelighed. Smerten er fundamental. Der er intet forkert ved at føle smerte. Uden smerten ville jeg ikke være den, jeg er i dag, siger Melissa og ser tankefuld ud.
I hotelfoyeren, hvor interviewet med Melissa finder sted, er der en kommen og gåen af hotelgæster. Af og til tager små grupper af besøgende plads umiddelbart ved siden af vores sofagruppe. Det afskrækker dog ikke Melissa, der uden at sænke stemmen fortsætter sin beretning.
- For mig findes der ikke sex, der er grænseoverskridende ud fra et socialt synspunkt. Enhver må afgøre med sig selv, hvor ens egen grænse går. Jeg kan fx godt overskride mine egne grænser uden af den grund at have overskredet samfundets. Derimod mener jeg, at “uafklaret sex” i visse tilfælde kan skade dig. Man kan ligefrem sige, at der er lighedstegn mellem visse måder at praktisere sex på og narkomisbrug. Du ved, at det skader dig, alligevel bliver du ved med at gøre det.

Omgærdet af mystik
Det faktum, at Melissa i romanens første levemåneder valgte at være anonym, har ganske givet været medvirkende til at øge nysgerrigheden omkring bogen. I de første interviews lod hun sig således kun fotografere fra ryggen, og offentligheden måtte tage til takke med det store P som efternavn. Mystikken steg. Hvem var egentlig denne Melissa P.? Og kunne en 17-årig pige virkelig skrive om sex på denne måde?
- I de første tre måneder valgte jeg at være anonym. Jeg havde ikke lyst til at blive synlig for hurtigt. Men så skiftede jeg mening, da man begyndte at sige, at jeg slet ikke eksisterede, at jeg var en ”opfindelse”, og at bogen i virkeligheden var skrevet af en mand i fyrrerne.
Melissa fortæller det ikke selv. Det gør Simone Catabellota fra Melissas forlag derimod, nemlig at en ”halvkendt mandlig forfatter” på et tidspunkt offentligt gav sig ud for at være den rigtige forfatter til bogen. Forlaget truede herefter med et sagsanlæg, hvilket fik den falske forfatter til at gå til bekendelse med undskyldningen om ”at det kun havde været en spøg”. Episoden irriterede Melissa så meget, at hun besluttede sig for at stå frem.
- Jeg havde nået et punkt, hvor jeg for alt i verden ville bevise, at det var mig, der havde skrevet romanen. Det pudsige er, at der den dag i dag fortsat findes dem, der tror, at en anden ”gemmer sig” bag mig. Det er noget, der virkelig irriterer og sårer mig. Det irriterer mig langt mere, end at folk siger, at jeg er løs på tråden. Dét rager mig fuldstændig.
Tiden er moden til, at det obligatoriske spørgsmål kan stilles. Det spørgsmål som Melissa formentlig allerede har hørt et utal af gange under de efterhånden mere end 50 interviews, hun har givet til italienske og udenlandske journalister: Er romanens begivenheder virkelig selvoplevede? Hun griner først og bliver så alvorlig.
- Det spørgsmål kan man jo stille til en hvilken som helst forfatter. Jeg forstår ikke, at det lige præcis er mig, der skal stå til regnskab. Det er jo absurd at tro, at romanen er kalkuleret. I dag er der faktisk mange unge, der har en kunstnerisk vene. De skaber kunst, skriver, maler. Jeg kan ikke se, der er noget at forarges over.

Halen mellem benene
Svimlende salgstal, interviews i stribevis og medvirken i nogle af Italiens mest sete talkshows. Til trods for succesen forsikrer Melissa, at hun indeni er den samme, som hun altid har været, selv om visse ydre ting i hendes tilværelse er forandret. Hun har måtte forlade gymnasiet, ganske enkelt fordi der er bud efter hende alle vegne. De sidste 3G-eksaminer tager hun som selvstuderende. Med en underforstået hentydning til sin roman, hvori der bl.a. optræder en sexhungrende lærer, siger hun, at det efterhånden var umuligt at opretholde en dialog med lærerne på gymnasiet i Catania. Nu oplever Melissa også at blive stoppet på gaden af folk, der beder om en autograf, og så modtager hun i stribevis af mails, op til 50 om dagen.
- Det er utroligt, hvad folk skriver til mig. De krænger fuldstændig deres privatliv ud, og spørger mig til råds om alle mulige personlige ting. Det er faktisk et stort ansvar, siger hun og ser helt bekymret ud.
Melissa kan også berette om en mail fra en italiensk producent af pornofilm, der på en meget ligefrem måde tilbød hende hovedrollen i hans kommende film, der skulle optages i Toscana. Hun slår ud med armene og siger:
- Helt ærligt! Så har man altså ikke forstået et klap af noget som helst!
Og hvad med den italienske ”latin lover”, hvordan har han reageret på en selvsikker ung pige, der skriver om sex? Melissa griner og fortæller:
- De italienske mænd er kun macho udadtil – selv om der naturligvis findes undtagelser. I mit tilfælde er de stukket af med halen mellem benene. Før bogen var der faktisk langt flere, der viste mig interesse. Nu er de dødbange!
På spørgsmålet om den nærmeste fremtid sige Melissa, at hendes største drøm i lang tid har været at flytte til Rom.
- Siden jeg var 8-9 år, har jeg altid drømt om at flytte til Rom. Min by, Catania, er en smuk by, og jeg har helt sikkert noget af den by i mig. Men jeg har brug for mere plads, brug for at udvide mine horisonter.










 
« Previous Page » top