»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Børsen Weekend,  8/3/2005

Den gode gastronomis helt

Time Magazine kårede i september 27 moderne europæiske helte. Slow Food-bevægelsens italienske stifter, Carlo Petrini, var til sin store forundring en af dem.

AF JESPER STORGAARD JENSEN.
Foto Slow Food Italien m.fl.

Hvis det er sandt, at vi alle har brug for helte, har den gastronomiske verden for nylig fået en vaskeægte en af slagsen serveret på et sølvfad. Det skete, da den europæiske udgave af det berømte amerikanske Time Magazine i sit septembernummer kårede intet mindre end 27 moderne, europæiske helte, valgt på baggrund af en internetafstemning blandt bladets læsere.
På listen fandt man bl.a. Slow Food-bevægelsens stifter, italienske Carlo Petrini, der i en snak med Børsen om heltestatus og gastronomi afslører, at han trods den flotte udnævnelse ikke føler sig specielt helteagtig. ”Nej, slet ikke, i hvert fald ikke sådan som italienerne opfatter udtrykket helt, nemlig som noget pompøst. Hvis man med helt derimod tænker på en person, der på en vedholdende måde har arbejdet for en sag … ja, så måske …”, siger Petrini grinende.
Den sag, Petrini refererer til, kan i al sin enkelhed kaldes ”den gode gastronomis sag”. Den startede tilbage i 1986, da Petrini sammen med en gruppe venner, i protest mod åbningen af den første McDonald’s-restaurant i Roms centrum, startede Slow Food-bevægelsen. Dens mål var at sætte fokus på en livsstil, der hylder den gode og sanselige gastronomi, og som samtidig fornægter stress og jag samt – ikke mindst – fast food.
Det, der startede som en gruppe venners muntre mediestunt, tog imidlertid en seriøs drejning i 1989, da Slow Food International blev stiftet i Paris. Siden har Slow Food-bevægelsen oplevet et kraftigt vokseværk, og i dag tæller bevægelsen ikke færre end 80.000 medlemmer fra omkring 100 forskellige lande, herunder Danmark.
På toppen af denne imponerende ”madpyramide” sidder den 55-årige Carlo Petrini, der i hjemlandet Italien nyder så stor anerkendelse, at den italienske landbrugsminister Giovanni Alemanno under en tale på den nyligt afviklede Smagsmesse i Torino, foreslog – godt nok i spøg – at gøre Petrini til helgen!

Smagsuniversitet

Trods heltestatus skal man ikke tro, at Petrini hviler på de berømt laurbær. Den stigende interesse for den gode gastronomi, som Petrini fornemmer, man har kunnet registrere i de seneste år, er naturligvis blevet brugt konstruktivt. Derfor har Slow Food’s italienske afdeling nu startet verdens første universitetskursus i gastronomisk videnskab i den norditalienske by Bra. Studiet varer tre år plus en overbygning på to år, nøjagtigt som på normale universiteter, og er anerkendt i hele EU. Første hold blev søsat i oktober sidste år og tæller 75 studerende fra 14 forskellige lande.

Det store trækplaster

I det hele taget er Petrinis gastronomiske blik og organisationsiver i høj grad vendt mod udlandet. Resultatet er bl.a., at Smagsmessen, der hvert andet år siden 1996 er løbet af stabelen i Torino, efterhånden har udviklet sig til det store trækplaster for alle med respekt for sig selv in-den for madverdenen, der ønsker at ride med på eller udbygge kendskabet til Slow Food-bølgen.
I 2004-udgaven var Smagsmessen sågar udvidet med en tredages Moder Jord-konference med deltagelse af omkring 5.000 landmænd, producenter, opdrættere samt forskellige operatører inden for den agronomiske sektor fra i alt 130 forskellige lande. Det er formentlig unødvendigt at nævne, at initiativtager til denne konference var Carlo Petrini.
Om konferencen, hvis overordnede målsætning var at øge vor bevidsthed, viden og sensibilitet om ernæring, siger Petrini: ”Konferencen er et enestående eksempel på en positiv form for globalisering. Mange af de 5.000 deltagere vil nu organisere sig i et internationalt gastronomisk netværk, hvor kodeordet er informationsdeling. Et sådant netværk vil være medvirkende til bedre at kunne bevare klodens biodiversitet og eksisterende gastronomiske forskelligheder. Denne form for positiv globalisering er uhyre vigtig i kampen mod den negative globalisering, der udgøres af mange multinationale selskaber, der bl.a. med brugen af genmanipulerede produkter, forsøger at opnå maksimum profit gennem et input af råvarer, hvis kvalitet ligger på et absolut minimum”.
Skønt der ofte sættes lighedstegn mellem Slow Food og sofistikeret gastronomi, kan Petrini på ingen måde siges at snobbe opad på det punkt. ”Når man taler om gastronomi, er det fejlagtigt kun at beskæftige sig med de store kokke og med hvor mange Michelin-stjerne den og den kok har opnået. Uden bønderne, der bearbejder jorden og skaffer råvarerne, ville kokkene intet være. Det betyder samtidigt, at vi som forbrugere baner vej for en positiv type landbrug, hvis det, vi putter i munden, har kvalitet”, siger han med overbevisning i stemmen.

Yndlingsret er nysgerrighed

Ganske overraskende har Petrini ikke nogen speciel livret: ”Nej, jeg er ikke den type, der har en livret, som varer hele livet. Når jeg rejser, forsøger jeg altid at få kendskab til den lokale gastronomi. Når jeg er i Danmark, elsker jeg at spise jeres vidunderlige sild, og i Sverige holder jeg meget at røget rensdyr. Den bedste ret, der findes, er nysgerrighed”.






 
« Previous Page » top