»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
« Previous Page
» Spejlet,  15/4/2005

Hårfin politik

Spejlet har besøgt en arbejdsplads, der er den eneste af sin slags i hele Italien: Frisøren i det italienske Parlament.

Af Jesper Storgaard Jensen. Foto: Jesper Storgaard Jensen og Deputeretkammerets arkiv.


Rom – Hvis man tror, at hår ikke er vigtigt i italiensk politik, kan man godt tro om igen. For at blive overbevist om vigtigheden af hårpagtens fylde, er det nok at kaste et blik på Italiens premierminister Silvio Berlusconi.
Da han sidste sommer modtog den engelske premierminister Tony Blair og frue ved sin sommerresidens på Sardinien, dukkede Berlusconi op i hvad der mest af alt mindede om et ”pirat-kostume”, dvs. med et tørklæde chikt bundet om hovedet! Italienerne måbede, samtidig med at billederne af Berlusconi gik verden rundt. Hvad var der sket? Såmænd ikke andet end at Berlusconi havde benyttet sommerferien fra det politiske liv til at få foretaget en hårtransplantation.
Berlusconis ønske om en mere fager hårpagt er imidlertid ikke eneste eksempel på den seneste tids sammenblanding mellem hår og politik. Senest har det italienske dagblad la Repubblica bragt en artikel om en angiveligt svær teoretisk adgangsprøve som unge frisører, der søger ansættelse ved Parlamentets frisørsalon, skal igennem, inden de kan få lov til at sætte kam, saks og barberblad til de folkevalgtes hoveder. Spejlet har besøgt frisøren i det italienske Deputeretkammer for at undersøge sagen nærmere.


Hyggeligt frisørunivers
Det smukke Deputeretkammer, der er det italienske parlaments underhus, så dagens lys tilbage i 1697. På en af den store, elegante bygnings mange labyrintiske gange kan man støde på en dør, bag hvilken Kammerets – som det kaldes i daglig tale – frisør har hjemme. Her åbenbarer sig en overraskende hyggelig salon med et varmt og imødekommende lys. Et lille frisørunivers, der udgøres af seks læderbetrukne frisørstole, marmorgulve, gennemsigtige flasker med farvestrålende væsker, alskens frisørgrejer, et lavt bord med politiske ugemagasiner på hovedsprogene til ventende klienter samt et lille TV, der altid står tændt, således at Kammerets medlemmer kan følge med i den igangværende debat inde i salen, mens lokkerne sættes.
Frisørens daglige leder, signor Nino Zazzara, en herre i midten af 50’erne med et tæt gråsprængt overskæg og et genert smil, byder velkommen. Han har ti medarbejdere under sig, der arbejder i en turnusordning, således at salonen er bemandet fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 20.00 om aftenen.
Zazzara startede ved Deputeretkammerets frisør i 1980, og er nu den, der har længst anciennitet. Han står for snart at skulle gå på pension men har efter eget udsagn fortsat en betydelig rolle at udfylde: ”Det er vigtigt, at der fortsat er en medarbejder med erfaring til at holde de unge i ørerne”, siger han med et bredt smil.


Morgenbarbering
Zazzaras anciennitet betyder, at han er den, der bedst kender historien bag Kammerets hyggelige frisørsalon. ”Salonen blev indviet i 1930’erne, som en service over for de politikere der ofte kom rejsende langvejs fra til Rom med toget om morgenen. Det første, de gjorde, var som regel at begive sig til barberen for at få klaret den faste morgenbarbering”, forklarer han. Senere, efter TV’s fremkomst, kunne man opleve, at en politiker dukkede op hele to gange den samme dag for at blive barberet. Først om morgenen og senere sidst på eftermiddagen inden en eventuel TV-optræden.
I de første mange år var både barbering og klipning gratis for Deputeretkammerets folkevalgte medlemmer, og sågar tidligere medlemmer havde gratis adgang. Det bevirkede ikke overraskende, at frisøren i mange år havde et endog betydeligt antal daglige klienter. Faktisk så højt at Kammerets frisørsalon op gennem 1980’erne beskæftigede ikke mindre end 16 frisører, der arbejdede i en turnusordning, 12 timer om dagen uden pause, for at betjene de mange kunder.
I 1992 indførtes en ordning med brugerbetaling, hvorefter arbejdspresset faldt noget.
I dag koster en barbering omregnet ca. 15 kr. og en klipning ca. 50 kr. Zazzara fortæller, at der især er travlhed om morgenen: ”Her kommer rigtig mange af de folkevalgte for at blive barberet. Mange af dem har nået en betragtelig alder, og nogle af Kammerets ærede medlemmer har faktisk aldrig barberet sig selv”, siger han nærmest undskyldende på sine kunders vegne.


Teoretisk prøve
Den hyppige brug af skarpe barberblade, der kører i farlig nærkontakt hen over de folkevalgtes ansigter, forklarer, hvorfor denne del af frisørkunsten prioriteres relativt højt i den praktiske ansættelsesprøve. ”De kandidater, der søger om ansættelse ved Kammerets frisør, skal udføre tre praktiske prøver. Barbering, hårvask og klipning. Og det er faktisk vigtigt at kunne udføre en god og sikker barbering”, siger Zazzara.
Som noget nyt har man nu også indført en teoretisk prøve, hvor ansøgernes teoretiske almenviden testes. Denne prøve har 19 kandidater for nylig været igennem, idet Deputeretkammerets frisør netop har ansat seks nye medarbejdere.
I den anledning har avisen la Repubblica, som nævnt, for nylig ironiseret over nødvendigheden af en sådan prøve. Avisen skriver bl.a., at “eftersom en frisør manøvrerer ’farlige våben’ så som spidse hårsakse, skarpe barberblade og syreholdige væsker, bør vedkommende så vidt muligt afholde sig fra at gå ind i følelsesladede diskussioner, særligt om politik. Det vil derfor være bedst, at frisøren er så uvidende som muligt”. Avisen forestiller sig, hvad et verbalt slagsmål om politiske ideologier mellem en folkevalgt og en teoretisk velfunderet frisør kan føre til, hvis sidstnævntes arbejdsredskab i det øjeblik en eventuel hidsig diskussion står på er et barberblad!
Zazzara griner og forklarer, hvorfor han ikke deler dette synspunkt: “Vore ansøgere bliver testet for deres almene og kulturelle viden af gode grunde. Husk på at mange af de folkevalgte kommer til os flere gange om ugen. For dem er det at blive barberet og klippet nærmest et ritual. De vil have det hyggeligt og snakke, og der er selv sagt tale om personer med et generelt højt vidensniveau på mange forskellige områder. Det kan derfor ikke nytte noget, at frisøren står og siger ’øh og bøh’. Han skal være i stand til at føre en samtale på et vist niveau. En sådan dialog er med til at få politikerne til at føle sig godt tilpas”.
Zazzara forklarer videre, at det hænder, at Kammerets frisører må lægge ører til “særlige detaljer” både fra Parlamentets sal og fra partiernes interne debatter. “Det er derfor vigtigt, at frisørerne er bevidste om, at diskretion ikke kun er en dyd, men også et krav”, siger han med rynket pande.


Berlusconis nye hår
Når talen falder på kombinationen mellem hår og politik, hvad er så mere naturligt end at forsøge af få af- eller bekræftet tesen om, at bestemte hårmoder går hånd i hånd med politiske overbevisninger. Eller sagt på en anden måde: Er der forskel på, hvorledes hhv. venstre- og højrefløjen lader sig klippe? Zazzara smiler og siger: “Tidligere, i 80’erne, kunne man helt klart se en forskel. Dengang kom den mere rebelske del af venstrefløjen stort set ikke i salonen. De lod håret vokse som udtryk for deres politiske ståsted. I dag kan man ikke se på en given politikers hår, om vedkommende befinder sig på venstre- eller højrefløjen i det politiske landskab”.
Efter Berlusconis hårtransplantation har regeringskritiske dele af italiensk presse moret sig med at skrive ironiske artikler, om det de kalder “premierministerens ungdommelige forfængelighed”. Blandt andet har visse journalister med en tilsyneladende veludviklet sans for humor opstillet teorier om, at når premierministerens hårpagt for alvor begynder at gro vildt, og de fint plantede dunhår er blevet til kraftige mørke lokker, ja, så vil man se, at unge italienske mænd på højrefløjen vil bede om at blive klippet som deres politiske forbillede. Journalisterne spår derfor – ikke uden et vist glimt i øjet – at man derfor inden længe vil se hårmoden vende tilbage til noget i retning af John Travolta, som han så ud i Saturday Night Fever fra 1977!
På denne baggrund er det åbenlyst at spørge, om Zazzara forestiller sig, at Berlusconi i nær fremtid vil troppe op i Kammerets hyggelige salon for at blive klippet. Zazzara smiler forlegent og siger: “Ja, pressen skriver jo så meget. Berlusconi har endnu aldrig været her. Han har formentlig sin egen personlige frisør. Men hvis han i fremtiden skulle beslutte sig for at blive klippet her, er han naturligvis mere end velkommen”.










 
« Previous Page » top