»  Homepage
» Artikler på dansk
» Artikler på italiensk
» Artikler på engelsk
» Jespers interviews
» En ny serie storbyguides
» Foredrag om Italien
» Kontakt
» Intro française
» Svenska intro
» Введение на русском языке
» Versione italiana
» English version
Foredrag om Italien

Jeg har i perioden fra 1998-2008 arbejdet ved den danske ambassade i Rom, dels i ambassadens politisk-økonomisk afdeling, dels som kulturattaché. I den periode gav jeg en lang række foredrag for gymnasie- og universitetsklasser samt for virksomhedsledere.

Også i privat regi har jeg holdt flere foredrag om Italien, fortrinsvis for gymnasieklasser, højskoler, forskellige faggrupper samt på Københavns Universitet og Det Italiensk Kulturinstitut i København.


Foredragsemner

Emnerne i mine foredrag har bl.a. været:

  • Italiens aktuelle politiske og økonomiske situation,
  • Fascisme i Italien og aktuelle fascistiske tendenser,
  • Berlusconis Italien,
  • Berlusconi – Statslederen, der delte Italien,
  • Forholdet mellem stat, kirke og familie
  • Mediesituationen i Italien,
  • Kulturforskelle mellem Danmark og Italien,
  • Religiøsitet og katolicisme i Italien,
  • TV-mediet, sport og kultur.


Særlige ønsker

Har du særlige ønsker vedr. foredrag om Italien, er du velkommen til at kontakte mig på mail: freelance@jesper-jensen.it 


Anmeldelser

Nedenfor kan du læse nogle få ”anmeldelser”, der er skrevet af de grupper jeg har holdt foredrag for: 


Power Point-foredrag for 25 journalister om den italienske paparazzi-kultur samt om det italienske avis- og mediemarked:

”Jesper Storgaard Jensen er cand.ling.merc. i italiensk, har i flere år arbejdet på den danske ambasade i Rom og har siden 1997  været freelancejournalist, hovedsageligt for Weekendavisen.

I sit fordrag fortalte han om paparazzi-kulturen, det italienske blad- og avismarked, oplagstal mv., italienske aviser og politiske ideologier, katolske aviser som meningsdannere, journalisternes skrivestil, der er meget anderledes end i Danmark, og om Italiens tre fodbolddagblade.

Foredraget gav os et godt overblik over, hvad den italienske presse er for en størrelse, og hvordan pressen, kirken og det politiske samfund hænger sammen i Italien. Det var godt at få en dansk synsvinkel på emnet, og der blev lavet mange gode sammenligninger med det danske samfund og den danske presse”. 

Jon Fiala Bjerre, journalist, Nordjyske Medier, Kulturredaktionen


Power Point-foredrag om Italiens politiske situation, ”Berlusconismen”, kirkens rolle i Italien m.v.:

”Jesper Storgaard Jensen leverede et spændende foredrag for 50 elever og 4 lærere fra Støvring Gymnasium i marts 2009. Faget var samfundsfag og det overordnede emne var de politiske forhold i dagens Italien.

For at belyse dette emne inddrog Jesper Storgaard bl.a. de aktuelle parlamentariske forhold, Italien politiske system som ”et umodent demokrati”, Berlusconis position, (ny)fascismens rolle, kirkens (stigende) politiske indflydelse, mafiaens økonomiske og politiske betydning, mediernes (både de statslige og de private) rolle m.m.m.

Men Jesper kom også ind på de unges situation (uddannelse, bolig, job), (u)ligestillingen mellem mænd og kvinder samt minoriteternes stilling og italienernes holdning til dem.

Alt sammen gav elever (og lærere) et glimrende og nuanceret indblik i det Italien, som de var taget afsted for at studere. Elevernes store spørgelyst både under og efter foredraget var et godt tegn på den interesse for Italien, som Jesper vakte og/eller forstærkede med sit foredrag.

Jeg kan varmt anbefale et arrangement med Jesper om italienske samfundsforhold”.

Bertil Mortensen, Lektor, Støvring Gymnasium


Power Point-foredrag om forskellene mellem den skrevne presse i Italien og Danmark for en gruppe danske journalister:

”Jespers foredrag om medie- og avismarkedet i Italien var en øjenåbner for mit hold af danske journalister på efteruddannelse i Rom. Jesper gav en særdeles velforberedt, grundig og underholdende gennemgang af mediestrukturen i Italien. Og strøede samtidig om sig med sin viden om italienske samfundsforhold i det hele taget. En super indføring!”.

Lisbeth Davidsen, journalist på TV2 og turleder for danske journalister på efteruddannelse

 
» top